Min kønskrans ligner en orkide!

Jeg var for noget tid siden til Talk Town i Aarhus, hvor jeg deltog i workshoppen ”Vulva gaze”. Til jer der lige skal have forklaret det nærmere, så er det en gruppe Wonderwoman modige kvinder, der er nysgerrige på sig selv, som sidder i rundkreds og kigger på deres VIVA LA VULVA i et spejl i bedste 70er- hippie-stil. Alt sammen under kyndig guidning af ingen andre end vidunderlige Gry Stevens Senderovitz.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var meget spændt på inden, hvordan jeg ville reagere på at skulle smide bukserne foran en forsamling, som jeg ikke kendte. Det hjalp heller ikke, da jeg spurgte i receptionen, hvor ”Vulva gaze” foregår, og hun svarede ” ja, det er i spejlsalen”. Jeg var ikke liiige forberedt på, at jeg skulle se hele min herlighed i et fra-gulv-til-loft-spejl. Jeg trådte ind i lokalet og opdagede til min store lettelse, at de store spejle var dækket til – og der var skabt en hyggelig krog med måtter og bløde puder i lokalet, ala puderummet i børnehaven, og det hele føltes trygt. Vi skal sidde i rundkreds, og jeg placere mig og venter spændt på, hvem der sætter sig overfor mig og skal have et femstjernet show på første række.

De andre kvinder begyndte at træde ind i lokalet, og jeg var nysgerrig på, hvilke ”slags” kvinder, der deltog i, som en bekendte sagde, et tissekoneshow. Jeg ved ikke rigtig om jeg havde forventet en flok lilla flower power blehoveder, men det var helt normale kvinder, der ligesom jeg havde lyst til at lære sig selv lidt bedre at kende.

Det første lange tid gik med gennemgang af kvinders anatomi og så kom øjeblikket, hvor hun sagde, at nu skulle bukserne falde og spejle blev delt rundt… Jeg fik ikke et spejl, så jeg måtte gribe til min håndholdt device, som blev placeret mellem fødderne. Og mine fødder syntes åbenbart, at mini me var så flot, at der skulle tages billeder af den – og nej, de kommer ikke bloggen! Det er heller ikke hver dag, at ens kønskrans bliver sammenlignet med en orkide! – Det tager jeg som en kompliment! Stemningen var faktisk så loose, at man også kiggede sidemakkeren lidt over skulderen for at følge med i hendes vulvarejse, og før jeg fik set mig om, var det hele forbi.

Hvorfor er det så, at man skal se sig selv i spejlet?

Du tænker måske. det er noget pjat, at voksne kvinder skal mødes og lave et underlivstjek, men der er noget helt specielt ved at dele den oplevelse med nogen. Man skal prøve det, før man kan udtale sig. Hvad end om det foregår til en workshop sammen med andre, eller derhjemme i det private, så vil jeg virkelig opfordre til at tjekke sin egen mini me ud! – Både mænd og kvinder har fordel af at kende sine kønsdele. Vi har ikke noget problem med at genkende vores ansigt i en lineup, men vil du kunne genkende dine kønsdele?

Der er nemlig meget skam forbundet med vores kønsdele: den er skæv, for lille, for stor, den har en mærkelig farve eller den har knopper og er ulækker… Vi skal, om nødvendigt, organisere en pornostrejke i forhold til at fremvise ”den rigtige penis” eller ”den perfekte vulva”, fordi sådan ser virkeligheden ikke ud (heldigvis). Vi ser nemlig forskellige ud, og det skal vi da omfavne. Kærlighed til sig selv indebærer, at man accepterer sig selv uanset om den bløder, titter uden for eller lugter af Esbjerg. Mange piger og kvinder er usikre i forhold til, om de ser rigtige ud ”dernede”, eller om de lugter rigtigt – og du kan altså først opdage at noget er galt, hvis du kender normaltilstanden. Så finder du det alt for grænseoverskridende, at undersøge dig selv i flok, så find spejlet frem derhjemme.

SÅ FREM MED SPEJLET DRENGE OG PIGER.

Når i så har kigget længe og grundigt på dine kønsdele, her mener jeg pil-rode-rage-OG-lugte, så syntes jeg, at du også skal lære de korrekte navne på delene. P.s., det er selvfølgelig at give et kælenavn til jeres kønsdele.