LGBT + Pride, en hyldest til mangfoldigheden

Af Sandi Sjørup

Jeg vil gerne lige starte med at forklare LGBT til jer, der ikke kender betegnelsen. LGBT +: Lesbiske, Bøsser (gay), Biseksuelle og Transpersoner. Når der skrives + efterfølgende, er det fordi at det inkluderer flere grupper.

Nu nærmer tiden sig, hvor Aalborg Pride, hvor jeg bor, skal på gaderne og vise fanen frem i kærlighedens tegn. Helt præcist er det den 30-06-2018. Samme dag skal jeg ind og hylde kærligheden mellem to mennesker jeg elsker på rådhuset. Vi har planlagt, at vi skal have vores to piger med til brylluppet, og derefter deltage i paraden, ”same procedure as last year”.

Jeg kan love jer for, at mine piger elskede det sidste år. De forstod ikke konceptet, men de elskede det! De fik farverige flag, de fik slik og så fik de så mange smil og vink fra enhjørninger, flotte drags og alle andre der deltog i optoget. Deres lykke var gjort, fordi de kunne mærke al den kærlighed der var i luften den dag.

Derudover så de deres forældre deltage i optoget og festlighederne, som er den måde hvorpå Mads og jeg lærer vores børn, at der er diversitet i samfundet.

Mit hjerte banker ekstra hårdt for denne gruppe. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Jeg er ikke selv til det samme køn, jeg har ikke first hand oplevet noget tæt på mig blive udsat for diskriminering. Men jeg kender flere bi -og homoseksuelle, og så har jeg et stort retfærdighedsgen, og jeg finder det uretfærdigt, hvordan disse grupper er og stadig bliver behandlet! Det er sgu da mindblowing, at det først er i 1981 at sundhedsstyrelsen fjerner homoseksualitet fra den danske liste over sindssygdomme! Det er ikke særlig lang tid siden. Det er lige før jeg bliver født, og jeg er (synes jeg i hvert fald selv) ikke særlig gammel!

Jeg bliver ærlig talt også træt, når jeg hører gruppebetegnelser blive brugt som skældsord, bøsserøv, svans osv. Det skal stoppes nu! For mig er nøgleordet kærlighed, ligegyldig køn. Hvis to mennesker elsker hinanden, så er det da mere end fantastisk- længere er den ikke for mig.

Ifølge epiniom, skjuler omkring 100.000 LGBT -personer i Danmark deres identitet og seksualitet på arbejdet. Kan det virkelig passe, at man skal skjule sin identitet? Foreningen LGBT oplyser, at der stadig er stigmatisering og diskriminering, og jeg kan kun prøve og forstille mig følelsen af at på arbejde hver dag, og føle mig forkert. Og når alt kommer til alt, så er der jo en lov der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarked på grund af seksuel orientering (og andre faktorer).

Og det er jo lige præcist derfor at der har brug for, at vi går på gaden, og paraderer for LGBT+. For at bryde den tavshed og tabuisering der stadig er omkring grupperne og sætte fokus på minoritetsgrupperne. For der er stadig brug for oplysning og VIDEN! Når man har viden, har men nemmere ved at forholde sig til det. Uvidenhed og ignorance skaber frygt og distance.

Tro mig når jeg siger, at det har langt mindre omkostninger at ændre samfundets holdning, end at prøve på at ændre menneskers seksualitet. Det kan godt ske, at vi skal kæmpe mange år endnu, for at disse grupper føler sig accepteret, men dette er mit bidrag til at få folk på gaderne i Aalborg, for at få en større forståelse og give deres børn grundlaget for en større åbenhed og rummelighed for diversiteten i samfundet.

For mig handler det om at hylde kærligheden og forskelligheder. Så hvis du ikke har noget at give dig til på lørdag d. 30-06-2018, og du er i eller i nærheden af Aalborg, så tag din kæreste, ægtefælle, barn eller ven i hånden og støt op om kærligheden.

Og skulle der være nogle LGBT+ der læser denne blog, og som har lyst til at dele deres historie med mig, så skriv endeligt privat til mig.

Peace out!

Har du nogle spørgsmål?