Nu er jeg på den anden side af sommerferien. Uden så meget sol, men et par gin/øl/slik kg tungere og ikke mindst Lara Croft kampklar til at vende (stærkt) tilbage med Sund Seksualitet. Tilbage til noget der ligner en normal hverdag efter COVID-19. Jeg længes efter hverdagen, som mange danskere længes efter solen i sommerferien. Jeg vil ud og undervise og kæmpe for, at seksualiteten bliver taget alvorlig. Jeg havde én bestemt oplevelse i sommerferien, som jeg gerne vil dele med jer og som derfor har givet anledning til denne uplanlagte blog.

Denne oplevelse kan måske virke som en bagatel, det er det måske også, hvis det var den eneste gang jeg har haft sådan en oplevelse, eller hvis jeg var den eneste kvinde der har haft denne oplevelse. MEN det er IKKE første gang, og jeg er ikke den eneste, der har oplevet en behandling som du skal til at læse om. Hvis du læser mit blogindlæg og er kvinde, er jeg ret sikker på, at du har oplevet noget lignede hvis du tænker dig om.

Jeg var med hele familien i Sønderborg, som by the way er en fantastisk by. Et af vores vennepar har tidligere boet i Sønderborg og havde anbefalet at vi skulle taget forbi en af byens vinhandler. Mads og jeg elsker vin, så derfor lå det lige til det idiotsikre højre ben, at vi skulle en tur forbi og finde et par flasker.

Vi kommer ind i den flotte vinhandel, hvor jeg henvender mig til butikkens mandlige ejer (ja, kønnet er relevant i denne sammenhæng og for historiens pointe) med direkte øjenkontakt: ”Hej, vi vil gerne se lidt på en hvidvin, som vi skal nyde i aften”. Han vender sig om, og griber en hvidvin på hylden. Han vender sig om igen og henvender sig i stedet til min mand med anbefalinger af vinen! Dem som kender mig ved, at på dette tidspunkt, tændes min feministiske flamme (som nærmest er et sankt hans bål på dette tidspunkt!).

Hvis dette var den eneste gang, at jeg har haft sådan en oplevelse, så havde jeg gran giveligt slået det hen og ikke tænkt over det. Men dette er en oplevelse, som jeg har oplevet et utal af gange, i flere forskellige versioner, i samtaler, ved mekanikeren, køb af bil osv.osv. Jeg må ærligt indrømme, at jeg i bund og grund ikke forstår det – er jeg usynlig i bestemte situationer, fordi jeg er kvinde? Er jeg, mine ord eller meninger, ikke af betydning fordi jeg er kvinde?

Jeg har i flere sammenhænge følt mig både usynlig, overset eller ubetydelig, fordi jeg er blevet overruled af alfahanners ord og meninger. Det er skam også sket i venners lag, hvor der bliver diskuteret et eller andet emne. Ligegyldig om emnet er politik (som jeg ved Jack shit om), eller seksualitet (som jeg fucking ved mere om end de fleste) har jeg gang på gang oplevet, at blive afbrudt i min taletid med mine holdning. Jeg har endda også fået at vide, at mine tanker eller holdninger ikke var lige så valide, fordi jeg er kvinde, og derfor medinddrager mine følelser i mine valg og holdning. WHAT! Ja, jeg tager altid min mavefornemmelse med i mine, min virksomhed og vores families beslutning SAMMEN med faktuel viden. Er det så forkert?

Jeg har tidligere været mere tilbageholdende med mine tanker og holdninger og føjet mig når jeg blev afbrudt i samtaler. Nu øver jeg mig i at sige fra, hver gang jeg føler mig overset eller at jeg føler at min mening er mindre værd. DIN og MIN mening og holdning er lige så meget værd, som den man sidder og diskutere med – hvad end det er en kvinde eller mand. Jeg vil personligt ikke finde mig i, at der stadig eksisterer en usynlig ulighed mellem kønnene i mange situationer.

Jeg er ikke en sur bh- brændende feminist (ENDNU), men jeg forventer at blive behandlet som et menneske, når jeg skal købe en vin eller bil, have betaling for en opgave eller diskutere. Jeg støder stadig på personer (især mænd), der hårdnakket påstår, at der ikke er ulighed i Danmark. Dette er for mig, et af problemerne for at opnå lighed i muligheder mellem kønnene. Hvis man ikke anerkender problemet, så er der heller ikke et incitament for at ændre på det.

I forhold til indkøbet af vin, valgte jeg meget tydeligt, at (magt)demonstrer og indikerer at det er mig, der betaler i denne familie – (som selvstændig i COVID tider, er det en stor fed løgn, men det behøvede han da ikke at vide). Da vi kommer ud fra butikken, siger jeg ”han var da en idiot”, min mand griner, og spørger om det var derfor, at jeg ville betale!? 😊 Han har lært mig at kende, og lader mig være mig, og det er fandme rart! Han bliver ikke en skid mindre mand af at lade mig betale.