Hvorfor er voksne så bange for børns seksualitet?

Børn er seksuelle væsner, hvilket er det et faktum, selvom mange måske lige skal fordøje “nyheden”. Det er som barn, at man begynder at støbe fundamentet til det såkaldte ungdoms og voksenliv, og kunne det ikke være fedt, hvis man ikke var så berøringsangst omkring børns seksualitet?.

Jeg er sikker på, at alle forældre gerne vil give deres børn de bedste udviklingsmuligheder. Det er bare de færreste der husker at give plads til barnets seksuelle udvikling. De fleste forældre står stolt med en semitåre i øjenkrogen, når den lille purk kommer hjem med den første tegning, der ihærdigt bliver hængt i ramme i øjenhøjde. Modsat er der ikke mange forældre der finder megafonen frem, når prinsen eller prinsessen finder deres kønsdele eller værre endnu -hvis de er nysgerrige på hvad den kan, og hvorfor det er rart at røre!!!

Jeg var for noget tid siden så heldig, at blive inviteret til et bestyrelsesmøde i en børnehave, hvor jeg kort skulle informere om, hvorfor man i en børnehave, skal beskæftige sig med, og støtte børns seksuelle udvikling. Lad mig fortælle jer, at der blev stille, da ordet ONANI blev nævnt- efterfølgende skyllede der en bølge med angst og panik ind over nogle af forældrene. Ja, jeg gentager lidt for at få de sidste forældres opmærksomhed, mange BØRN ONANERER!- og det er helt normalt -så pak bare roligt jeres høtyv væk igen.

Jeg har ikke noget imod at være forkæmper for, at børn skal bevare deres uskyldige frirum, hvor de kan være nysgerrige på deres egne og andres kroppe. For det er da sådan at vi finder ud af, hvordan vi fungere, ser ud og ikke mindst, at vi er SÅ dejligt forskellige -og lad os da hylde dét, frem for et stereotyp Mini A Ture reklamebarn.

Fejlen bliver begået, når man tager sine kritiske ”voksenbriller” på, og ser på børns seksualitet som en umoden version af voksen seksualitet. Barnets seksualitet består af nysgerrighed, glæde ved følelser og fornemmelser i kroppen som de ikke selv forstår eller har sprog for. Det begynder først at komme i præpuberteten. Børns seksualitet er jo også kompleks, ligesom voksnes, og indeholder mere end den åbenlyse seksualitet. Det er de relationer og tilknytninger man har til nøglepersoner, det er sanse og følelsesmæssig stimulation og ikke mindst grænsesætning som er med til at forme os som ung og voksen. Og jeg vil personlig gerne medvirke til, at mine og andres børn ikke skal medvirke i en #Meetoo 2.0.

Hvis man som forældre eller voksen ser et barn være nysgerrig på sig selv eller andre, så prøv at mød det med en rolig og åben tilgang, så man får en bedre forståelse for sit barn. Man skal ikke give børn en fornemmelse af skam over nysgerrigheden, for den kan forankre sig i krop og hoved som voksen! Det minder mig om en god veninde, som jeg læste med. Vi havde undervisning i psykologi, hvor vi netop blev undervist i den seksuelle udvikling. Efterfølgende begynder hun at græde, da det går op for hende at hun var normal!!! Hun havde i mange år gået og følt sig forkert og skamfuld omkring hendes seksualitet. Hun var som barn blevet opdaget i en seksuel aktivitet, og de voksne omkring havde gjort handlingen til noget forkert og skamfuldt. Er det ikke tosset? At man i så mange år, går og føler sig forkert?? Men hvad der er endnu mere tosset, så er det jo, at hun langt fra er det eneste tilfælde -vi taler bare ikke om det!

Jeg så Torben Chris´ udsendelse om nøgenhed, i kølvandet på den voldsomme reaktion han fik, da han postede et billede af ham selv og datter i badekar sammen. Havde jeg selv været far til mine døtre, ville jeg virkelig ønske at det var mig der havde haft samme idé! Jeg tror dog ikke, at det ville give samme reaktion, hvis jeg som mor til døtre (eller en søn for den sags skyld) havde posted et billede af os i bad?? -Hvad mener i?

Det skal nok lige nævnes, at jeg ikke mener at næste skridt skal være at vi alle smider nøgenbilleder op på de sociale medier af os selv og vores børn. Det er reaktionen og tankegangen jeg vil provokere! Hvis man tager noget så naturligt som den nøgne krop og problematisere den, kan det få utilsigtede konsekvenser, som dårlig kropsopfattelse og mistet tillid til mænd. Det er lige præcis her, at mænd skal finde deres indre rødstrømpe frem og kræve at denne vanvid stopper. Børn skal vide hvordan drenge/piger og mænd/kvinder ser ud, og hvordan kan de det, hvis fædre bader med badebukser! Jeg syntes personligt, at det giver et indtryk af, at mænd gemmer noget vederstyggeligt derinde -noget der er så skamfuldt, så det skal gemmes væk! Come on, så vokser man op med, hvad man kan finde på nettet er det ”virkelige”, og det er en helt anden snak og en helt anden blog, og så får man da først et chok, når man ser en penis i det ”virkelig liv”!!

Det driver mine tanker tilbage på de børnehaver der havde regler for, hvordan mandlige pædagoger skulle udføre deres professionelle virke… eller måske mere, hvordan de Ikke må udføre nogle at de grundlæggende omsorgsarbejdsopgaver som kvindelige pædagoger -Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være, at være de mandlige pædagoger, der har oplevet ikke at må sidde med at barn på skødet –Nej lille Sofia, du skal lige finde en anden pædagog til at trøste dig, eller give dig en ny ble, for jeg er en mand! Og du ved jo, at mænd må man ikke være alene med, vel?

Jeg er glad for at Ligebehandlingsnævnet fik sat en stopper for disse vanvittige regler, men der er stadig børnehaver der har regler for, hvilke lege der er godkendt, og hvilke der ikke er, hvilket alt sammen er med til at problematisere børns naturlige seksualitet!

-Så, hvorfor er voksne så bange for børns seksualitet?