Er tynd= Glad og Sexet?

Af Sandi Sjørup

Det er så vanvittigt, hvor meget vi går op i hvad den forbandede badevægt viser, og hvad andre (måske) tænker om os. Det er næsten som om, at kroppens størrelse, styrer hvor lykkelige vi er (eller hvor lykkelige vi bliver, hvis vi baaaare liiige får smidt de sidste kilo). Vi kan også finde på, at bruge vægten som et målebarometer over for andre kvinder: Hvor tynd er ekskæresten nye kæreste, hende der, huner måske lidt for tyk til den tøjstil og som interne ubevidst konkurrence veninder imellem.

Jeg hører så mange kvinder tale grimt, om deres egne krop – og det er klar, at hvis du fortsætter med at tale grimt om din krop, ja så manifestere det sig.  Jeg har da også mange gange sat negative ord på krop, men efter at jeg er blevet mor, er jeg meget bevidst om, at IKKE italesætte min subjektive holdning til mormor-vinke- armene eller dødspølsen på maven foran mine børn. Jeg venter da til, at de er gået i seng, og græder så snot ud ved Mads, på mine hormonelle dage.  For hvis de hører, at mor taler grimt om sig selv, så begynder de jo også at se selvkritisk på sig selv, og får derudover et forventningspres om hvordan en krop bør/skal se ud.  Børn ser og børn kopiere, og det gør mig sgu inderligt ked af det, når jeg hører et barn fra mine pigerne børnehave i ramme alvor, sige at hun er tyk.

Mig og min krops kamp

Jeg kan huske, at jeg sagde til min mand Mads da jeg havde født vores den ældste, at nu var han tvunget til at elske mig resten af livet – mens jeg sikkert sad med en stang Daim i mundvigen og kagekrummer på maven. Mads er nu så god, hvor efter han sagde og siger stadig, at han elsker MIG (læs uanset kropsstørrelse, forkærlighed til Dr. Pimple popper og morgenhår)

 

Mig, da jeg var 65 kg.”tyk”. Jeg har ikke mange billeder fra den tid, så beklager den dårlige kvalitet.

Hele min barndom har jeg været velsignet med det populære hvalpefedt, men jeg startede mit ungdomsliv med, at være alt for tynd, og tog derefter 20 kg. På, på et år. Med en kampvægt på 65, vil jeg ikke kategoriserer mig som tyk – men det gjorde omverden, og den havde ingen problem med at kommentere det. Det hjalp da heller ikke at der ca. sad 5 kg. I hver kind – Men fordi omverden fortalte mig, at det var forkert – måtte jeg jo hellere gøre noget ved det. Jeg kan huske, at min onkel en dag, out of the blue, gik hen til mig og sagde ” Du er da godt nok blevet fed, nu skal du passe på, at du ikke ender med at ligne dig mor”. Uden at blive alt for sentimental, ville jeg ønske at jeg på daværende tidspunkt havde haft den veljestyrke jeg har i dag, og sagt noget i stilen af ” du må godt nok ikke havde meget pik, når du kan fyre sådan en sætning af”. Jeg synes bare, at det er lidt vildt at tænke på – at man bliver bedømt så meget på det ydre. Som om du er et bedre, smukkere og attraktiv mennesker, hvis du er tynd!

Jeg er i dag midt imellem alt for tynd og ”tyk” – men jeg bliver faktisk stadig mindet om, at det ikke var okay. Jeg kan stadig få tilsendt billeder af mig fra den gang, men teksten ”kan du huske da du så sådan ud?” og det er ikke mange dage siden, at jeg blev spurgt om mit stofskifte ikke var ændret siden graviditet, siden jeg blev ved med at være tynd, for jeg så jo ikke sådan ud inden….

Jeg kan ikke se mig i spejlet, og se om jeg er tyk eller tynd (Jeg ved godt, at det lyder som en kæmpe løgner) – jeg ser bare mig. Jeg er glad for mit spejlbillede fordi jeg ser en glad Sandi. Mads gør mig glad og giver mig lyst til at holde og gøre mig lækker for ham (og måske endnu vigtigere, gør mig lækker for mig selv). Jeg danser, ikke for at tabe mig eller holde min vægt, men fordi jeg bliver glad i låget af at danse. Jeg bliver glad, når jeg kan se at min holdning bliver bedre, og jeg lærer at bevæge mig feminint. Jeg bliver glad, når jeg ser en glad kvinde i spejlet.

Elsk dig selv

Derimod gør det mig ked af, at så mange piger og kvinder bruger så meget af sin energi på, hvilken størrelse man selv er. I bund og grund kommer det jo an på, og man er glad og tilfreds! Kan du med den krop du har, gøre de ting i livet der gør dig inders inden glad og har du energi til det – ding ding ding, så har du sgu ramt plet! Det er først hvis din krop holder dig tilbage, for at udfolde dig i livets udfordringer, at du måske skal ændre noget i dit liv.

Men det gør mig endnu mere ked af det, når man bruger energi på, hvilken størrelse andre er. Når jeg kigger på andre kvinder, så kigger jeg ikke på størrelsen men på fremtoningen og glimtet i øjnene. Jeg elsker at komplimentere andre kvinder, ligegyldig om det er for deres smil, tøj eller noget tredje. Vi skal løfte hinanden og i stedet for at dømme.

Vælg aktiv at fokusere på det positive ved dig selv og andre. Selvom det måske godt kan være svært, så prøv at stille dig foran spejlet, og se bort fra evt. ekstra dellen, strækmærker og trætte bryster. Prøv så at se det skønne ved dig selv, måske dit flotte colgate smil, dit hår som sidder lige i skabet eller måske dine fregner er ekstra pippe lækre i dag!

Jeg lover dig, hvis du bliver ved med kun at fokusere på det dejlige ved dig selv, så bliver dit selvbillede ikke til at skyde igennem, og du vil også se mere positivt på andre.

Al søsterkærlighed til alle jer fantastiske smukke kvinder derude.

Har du nogle spørgsmål?