Den røde tabu plet

Af Sandi Sjørup

Ved du egentlig hvordan din cyklus fungere? Føler du skam, når du menstruere og holder pause med sex og for den sags skyld også fysisk aktivitet? Eller har du oplevet andre har påført dig skam når du menstruere? Der er meget mystik og skam omkring kvinders menstruation, egentlig både for drenge og piger.

Derfor skal vi have det afmystificeret, og kunne tale om hvad det rent faktisk er. I jo lige så godt få min historie, og jeg er sikker på at mange kan identificere sig med følelser og oplevelser.

Menstruation part 1

Jeg fik min første menstruation da jeg gik i 5 klasse. Jeg opdagede det ikke selv, det var min mor. Hun skulle vaske mit træningstøj efter fodbold, hvor hun havde haft en lup fremme, og opdager at der er en rød plet i mine underbukser. Hun kalder på mig, og stikker mine svedig underbukser med en klat blod op i hovedet på mig i værste kriminaldetektiv stil og siger ”har du fået dine menstruation Sandi??”.

Jeg var dog hverken spændt eller nysgerrig- og forstod ikke rigtig hvorfor hun reagerede som hun gjorde. Hun fandt straks en lille rød kalender frem og en rød kuglepen – MEGET SYMBOLSK og beskrev at jeg skulle sætte kryds hver gang, at jeg fik menstruation. Hun satte det første kryds… og så kom der ikke flere krydser i den fine kalender, for det var ikke min menstruation – det var min ” jomfruhinde” der sprang!

Menstruation part 2

Min faktiske menstruation kom i 6 klasse på det værste tidspunkt. Den kom for det første i skolen, og den dag vi skulle til Aalborg i badeland! Det var en sjældent begivenhed på min folkeskole, så jeg havde det virkelig sådan: WHAT DID I DO TO DESEVE THIS!! Jeg var i vildrede, og dybt ulykkelig, men fortalte det selvfølgelig til min bedste veninde, som tog mig i hånden og så gik turen til vores kvindelig svømmelærer. Hun var en meget pragmatisk og ligetil kvinde, hun spurgte om jeg brugte tampon – det vidste jeg ikke noget om – for jeg brugte jo ingenting!! Hun måtte jo så konkludere, at det gjorde jeg ikke, og man kunne ikke svømme med bind – så jeg måtte som den eneste blive hjemme på skolen! (det var jeg nok ikke, men det er sådan jeg husker det)

Jeg fortalte det ikke til min mor i første omgang – men var nødsaget til at gøre det, da jeg allerede i 7 klasse oplevede de famøse menstruation kramper. Der så min mor sit snit til at tage mig med til læge, og få mig på p-piller – ”for smertens skyld” – SÅ var vi jo ligesom ude over snakken om blomsten og bien, og så var hun da sikker på, at jeg ikke blev gravid! – HA, ikke at jeg blev gravid, men måske jeg skulle havde været sat lidt mere ind i, at det for at p-piller ligesom skal virke, så er det bare lidt vigtigt, at huske at tage dem…. Og det hjælper ikke, at tage flere på en gang, hvis man har glemt at tage piller i et par dage….. Får sgu helt ondt i maven, når jeg tænker på hvor uviden jeg har været.

On that note, så lad os da lige opsummere hvad jeg ved i en alder af 15 år. Du må ikke komme i svømmehal eller for den sags skyld dyrke idræt hvis du har menstruation. Kan i ikke huske, at det var ”lovligt” at blive fritage fra idræt, hvis man havde menstruation?? Vi får lidt plantet ideen om, at du bliver praktisk talt til en invalidt når ”kommunisterne er i lysthuset” (som en lærer så fint formulerede det).  Derudover får man p-piller for menstruationssmerter.  

Jeg var smart nok til at regne ud, at der var en cyklus – p-pillerne tog man jo i 21 dage, og ta-da så kommer der en blødningen. Men derudover, så vidste jeg ingenting- hvilket nok også grunden til i dag, at man har fokus på, hvordan man får børn – fordi vi ikke ved hvordan cyklussen ligesom virker! Jeg syntes det er lidt paradoksalt, når man kigger historisk på seksualundervisningen, så har man undervist i afholdenhed og hvordan man for guds skyld undgik at blive gravid (uden for ægteskab) – til nu, hvor man underviser i hvordan man faktisk bliver gravid.

SKAL vi absolut tale om det?

Jeg bliver også nødt til at kommentere, den måde mange drenge (og mænd for den sags skyld) er blevet holdt i mørket omkring kvinders menstruation. Der er da ikke noget, at sige til hvis drenge og mænd får et forkvaklet forhold til kvinders menstruation, hvis det IKKE  bliver italesat og gjort til noget hemmeligt. De skal da også vide, hvad det er- så det forstår processen hvis de finder sig en kvindelig kæreste, og ikke går i panik over synet af tamponer og bind i toiletspanden.

Jeg kender kvinder, der har oplevet at mænd tager afstand til dem, og udskammet dem, når de menstruerede, WHAT, som om vi periodiske var ulækre blødende monstre. Jeg har da også selv været sammen med drenge, som ikke ønskede blodpølse til middag. Hvilket er HELT okay, men du skal ikke udstille mig som klam, når jeg flager rødt!

Jeg skal gerne finde det store banner frem, og oplyse om, at der INTET skamfuldt er ved det. Jeg er også stor fortaler for, at drenge skal inkluderes i den seksualundervisning, hvor man taler om kvinder cyklus, og at mødre til drenge (og piger), er åbne omkring den del at kvindeligheden. Tal om det, så dine børn ved hvad det er – og at det ikke er noget skammelig, mystisk eller klamt!

Hvis du læser denne blog, og har mening eller historie som du ikke kan holde tilbage, så skriv endelig til mig. Jeg vil elske at høre fra dig – også hvis du ønsker at få mig ud og tale om kvinders seksualitet.

Har du nogle spørgsmål?