Teenage “acneramt” kødmusling

Jeg har gennemgået noget helt skrækkeligt-forfærdeligt- jeg er blevet vokset!! Men jeg skruer lige tiden lidt tilbage for at forklare hvorfor.

Jeg havde været i brusebad, sammen med mine piger. Lige pludselig peger min største pige på min viva la vulva, og går en smule i panik! ”MOAR hvad er det” – mit lidt undrende svar lød lidt i stilen med ”øøøh det er hår, ligesom far også har” hendes angst breder sig endnu, og der kryber sig faktisk en tåre frem i øjenkrogen imens hun nærmest skriger ”MOAR, det vil jeg aldrig ha´”.  Jeg indrømmer, at jeg havde måske været en kende doven med skraberen, men lige frem at gå i panik over at se kønsbehåring på en kvinde, det havde jeg alligevel ikke set komme.

Men det fik mig virkelig til at stoppe op, og tænke over kønsfrisuren. Jeg har siden teenagertiden kørt onkel skalde bob frisuren, men jeg har nok aldrig tænkt over hvorfor. Jeg begyndte nok højest sandsynligt, fordi ”de andre” gjorde det, og så tror jeg også at jeg gjorde det, fordi jeg troede at det var det fyrene ville have. Men hvorfor bliver jeg ved med at gøre det- det ved jeg faktisk ikke?

Derfor var det oplagt for mig at udforske det. Og så var det, at jeg jo selvfølgelig i nysgerrighedenstegn, skulle prøve den berygtede og berømte brazillia….. daa dam, daa dam, daa dam (læs, dødens gab)

Jeg kommer ind, og bliver bedt om at smide alt fra navle og ned. Jeg er ikke en bly viol, men det var nu alligevel mærkelig at ligge der, halvnøgen med, hvad der minder om karklud over underlivet. Så begyndte showet, og aldrig har jeg været udsat for lignede smerter! Der gik heller ikke længe før en af medarbejderne på stedet stak hovedet ind, for at bede den dygtige og tålmodige voksdame, om at skrue op for musikken… hmmm personligt mener jeg, at min stemme er bedre end det irriterende panfløjtespil, de spiller sådanne steder, men ok!

Jeg begyndte at svede, som var jeg ude og dyrke motion! Jeg begynder at skrige – hvorfor gør man det her, hvorfor gør man det her?? Jeg forstår det ikke! Voksdamen er så sød at lade mig vide at de fleste kvinder kommer ind og får det lavet, uden at trække en mine, WTF!! Til jer der har prøvet det, og læser dette- AL RESPEKT TIL JER! For i den situation var der sgu ikke meget Beyonce girlpower over mig!

Medarbejderen fra før, tjekker ind i lokalet igen. Jeg ser på hende med grædende øjne, for at søge trøst og spørg ”Andre skriger da også ik?” hvortil hun en kende koldt svare ”Jo men ikke så højt som dig”. Det kan man jo tolke på mange måder, så jeg vælger at tro hun hentyder til, at jeg har et flot og kraftfuld organ😊

Og de gode oplevelser vil bare ingen ende tage, da den søde voksdame beder mig om, at ligge mig på siden og holde min egen balle….. Så hun lige kan ordne min numse…. Øh ja det gør jeg da lige….overhovedet ikke akavet efter hun har nærstuderet min viva la vulva i længere tid end min læge eller mand har.

Jeg går derfra, halvt humpende og meget øm. Men jeg tænker, nu er det værste overstået, og nu kan jeg strege det af min bucket list. Men nej nej, næste morgen kan jeg vågne op og sige godmorgen til en kødmusling med teenager acne AAAAVVV! To dage efter, var alt dog faldet til ro…. Men det er nok ikke lige noget jeg gør igen…

Jeg er stadig ikke kommet frem til den rette vej for mig, eller hvorfor jeg gør som jeg gør. Men det vigtigste er vel at man gør det for sig selv, hvad enten det er den frække brasilianer, fartstriben, trimmet, naturel, farvet eller hvad man nu kan finde på dernede.

Tænker du over, hvorfor du gør som du gør?

Bridezilla og den samme pik

Nu er det lidt over en uge siden, at jeg sagde ja til Mads…… for anden gang. Vi gjorde som så mange andre, som får et nyt familiemedlem – vi tog på det total romantiske rådhus, hvor vi af praktiske grunde fik papir på hinanden. Mads friede så for lidt over et år siden på en kærestetur i Berlin. Så vi besluttede at sige ja til hinanden igen nær vores 5 års bryllupsdag.

Men sådan et bryllup, er lidt af en mærkelig kommercielt konstruktion. Hvad enten det er et slotsbryllup eller et DIY bryllup. Det er for mange blevet en meget kostelig og tidskrævende affære. Mads og jeg var begge enige om, at vores bryllup skulle være afslappet og billigt – man er jo nordjyde. Men alligevel blev vi viklet ind i det tidsrøvende og traditionelle bryllupscirkus.

Først og fremmest, da Mads friede for lidt over et år siden, besluttede jeg mig for, at jeg skulle være langhåret…..hmmmm hvorfor spørger du så, jamen det skal man da have, når man skal giftes ik?….. Det er jo hvad man ser i brudereklamer og magasiner, flotte slanke brude med laaaangt hår. Så det skulle jeg da også have, selvom jeg i mange år, havde været korthåret. Lige knap en måned inden brylluppet, er det som om, at jeg får en stor kølle i hovedet og vågner op fra bridezillamode. Det gik op for mig, at jeg var blevet fanget i brude-medie-virksomhedens vold. Ikke kun hvad angår håret, men at man på den dag også skal være så tynd som muligt! Jeg kan rigtig stå her bagefter og være så fandens Sherlock Holmes klog. Men hvorfor er det, at vi bøjer og føjer mediernes opstillede billede af, hvordan man skal se ud på ens store dag. Hvorfor kan man ikke variere brudemode i magasiner, lad mig nu for helvede se et mangfoldigt udsnit af brude!! Lad os marcher med banner med teksten; TYNDE, TYKKE, BREDE, SMALLE VI VIL SE DEM ALLE!!

Nu skruer vi tiden tilbage til sommerferien, hvor jeg liiiige skulle prøve min brudekjole….. Det skal lige siges, at vi havde hygget os rigtig meget henover sommerEN. Vejret har jo været fantastisk, så det er da blevet fejret med is og spandevis rosé med der tilhørende chips! Nå, men jeg kunne i hvert fald ikke lyne eller trække vejret i kjolen pga. en alko-delle. Så jeg gik stille og rolig i panik…. eller græd som en hysterisk Bridezilla, stoppede akut med rosé og begyndte at løbe.

Men så var det, at jeg kom frem til at det jo ikke er kjole der gør det til en fantastisk dag – Det er kærligheden, gæsterne og mængden af alkohol. Derfor tog mig og min gode veninde i genbrug, og fandt den mest fantastisk brudekjole fra 1970´erne, til den nette sum af 40 kr.!!!!!! Så havde jeg en Egon Olsen plan, hvis den oprindelig kjole ikke passede på dagen, og så var jeg fri for at hive håret af mig selv i frustration, så tog jeg bare den anden på!

Og nu tilbage til håret….. hvorfor var det nu, at jeg skulle have billeder af mig selv fra min bryllupsdag, hvor jeg ikke lignede mig selv? Så derfor fik jeg en tid ved min dygtige frisør, og fik det klippet af…. Aaaarh så kunne man kende sig selv igen!

Øl og kort hår, så kender man sig selv igen!

Jeg bliver bare lidt ked af, at man prøver ihærdigt på at ligne noget man ikke er, bare fordi der er nogle udefrakommende ideologier om, hvordan en brud skal se ud. Man skal føle sig speciel den dag, men jeg mener ved gud, at det vigtigste er, at man føler sig tilpas! For er du tilpas, så kan du nyde dagen.

Jeg håber virkelig, at hvis du læser dette som kommende brud, at du vil tage det til dig, og bare nyd at du er helt fantastisk som du er, og at du skal giften med den mand du (forhåbentlig) vil tilbringe resten af dit liv med.

Nu til noget HELT andet. Selvom vi havde været gift i 5 år, så var der alligevel mange tanker der røg igennem mit forskruede hoved. Der slog det mig pludseligt, at jeg skulle sige ja til den samme pik resten af mit liv, foran alle gæsterne…. Så er det altså for real!!…. Jeg siger bare, hvad andre tænker.

Jeg gik nærmest helt i panik, hvorfor ved jeg ikke. Jeg delte selvfølgelig min panikangst med Mads, hvis reaktion minder om, når børnene gør noget ubevidst sjovt. Han grinede og sagde ”det er så typisk dig, at tænke over det”… Okay ikke lige den reaktion jeg havde regnet med, men igen, han kender mig jo ret godt! Han kunne ikke relatere til tanken, så videre i min søgen, for at tale med nogen om denne tanke. Jeg tænkte, at denne følelse må være en mandeting (det er i hvert fald det, som jeg har set i amerikanske film). Derfor prøver jeg selvfølgelig at spørge et par mænd direkte, om de havde sådanne nogle tanker. De reagere alle på samme måde, at det havde aldrig krydset deres tanker og de var helt sikre og bare glædede sig til dagen…… hmmmmmm, okay så kunne jeg stå der alene, og føle mig dum. Det måtte jo være mig og min absurde tanke, der var noget i vejen med.

mig og min livstid ***

Jeg er en deler, så jeg tænkte alligevel, at det altid er en god ide at tale med sine veninder…. Og hov, så var der flere der tilkendegav samme tanke. Puha, jeg var ikke alene om tanken, det er jo altid betryggende. Og det er også derfor, at jeg deler min tanke i min blog – for sidder du derude som kvinde, og har den samme bekymrende tanke om den samme pik resten af dit liv, så får du her vores konklusion. Hvis man er ret glad for pikken, så kan det jo ikke gå helt galt. Ellers er der jo par, der får det til at fungere på andre og mere åbne måder.

Del endelig dine tanker og oplevelser, gode som dårlige😊

 

En skrækhistorie fra Netto

Jeg var forleden dag i Netto… alle gode historier starter med en Netto reference! Og der oplevede jeg noget, som jeg bed mærke i! Jeg var både nysgerrig, sur, ked af det og irriteret på en og samme tid!

Jeg stod der, ved den uudtømmelige spotvaresektion, og overvejede om jeg virkelig havde brug for at købe den enhjørning taske. For ikke at trække pinen i langdrag, så købte jeg den ikke! Et par i 60´erne kom gående forbi mig, hvorfor jeg overhørte dele af deres samtale. Kvinden gav udtryk for, at hun ville købe et eller andet. Hvad det var, hørte jeg desværre ikke, men det var også mandens svar, der fik mit øje til at blinke nervøst, og min pulsåre i panden til at poppe fint ud. Hans gammelmands sure svar, med dejlig jysk accent, på hendes ønskede køb var nemlig, ” Næj det må du e´, du blir kraft edme så FED” (Ved ikke liiige hvor god min jyske dialekt er på skrift). Hvorefter hun, efter min tolkning, skammende kigger ned i jorden og nikkede, og fulgte med sin mand ud af butikken.

Der stod jeg med en enhjørning taske i hånden, og en let åbnet måbende mund, og var faktisk lidt lammet og forarget over, hvad jeg lige havde været vidne til. Først og fremmest fordi, hun var en helt normal smuk kvinde, som bare ikke sagde fra! Det er min holdning, at INGEN kvinde skal bodyshames ligegyldig alder!! Det er da op til en selv at beslutte i hvilken kropsform, man er tilpas i og tilfreds med – BARE MAN INDERST INDE ER ÆGTE GLAD!

For det andet, fordi hun tillod sin mand at bestemme, hvad hun havde lyst til, eller retter sagt IKKE lyst til, med den højeste megafon stemme i Netto! Selvfølgelig støtter man hinanden som par, hvis den ene part fx prøver at tabe sig…. Og jeg ved selvfølgelig ikke, om dette er tilfældet i denne historie, men der er vel også en mere sæt-dig-ned-med-en-guitar-i-hånden-og-syng-en-sang-pædagog-agtig-måde at sige det på. Det ville jeg i hvert fald selv foretrække.

For der tredje, selvom jeg ikke har ret til at blande mig i andre menneskers liv, så blev jeg lidt sur på mig selv over ikke at komme med en snappy feminist kommentar, men jeg havde sgu glemt min Dansk-idioti ordbog derhjemme!

Men hvor alting er, kan vi så ikke godt blive enige om, at vi skal tale pænt til hinanden? og især til vores partnere! Det er jo dem, der skal komme med honningmaden og saftevanden når vi er syge, støtte os når vi er nede og bære os i seng, når vi (jeg..) ikke selv gider at gå….. ja jeg er vist lidt forkælet!

I skal bestemt ikke gå og tro, at jeg er hellig. Selvfølgelig ryger der også ord af min lettere havnearbejder-mund, som ikke har nogen steder hjemme. Men jeg har lært, at vi skal respektere hinandens forskelligheder og tale åbent om det, der går os på, OG sige fra… på en ordentlig måde! God kommunikation er nøgleordet.

Så dagens udfordring eller råd er, husk at sige noget sødt om din partner i dag. Har han/hun gjort noget som du værdsætter, så SIG tak og at du værdsætter det. ”Hvor er det dejligt at komme hjem, og så er der lavet aftensmad, TAK”. ”Hvor ser du bare smuk ud, i dine hvide sloggitrusser med tilhørende strikkestrømper” eller ”du er bare så sød, når du….” Du kan selv putte et ord ind. Husk at kommunikere på en kærlig og respektfuld måde i dit parforhold….. Note to self!

Sidst men ikke mindst, kan vi så ikke godt droppe alt det bodyshaming, har vi det ikke hårdt nok i forvejen med vores egne fordømmende hjerner, om at vi altid skal være så fucking perfekte? Alle kroppe er da vidunderlige, på hver sin måde! Jeg er i hvert fald pro Body Positve, og gøre mig kampklar til at overtale min og jeres hjerner til, at vi er perfekt som vi er!

Skriv endelig og fortæl hvordan i kommunikere i jeres forhold, eller om i har oplevet bodyshaming. Ser frem til at høre fra jer. I kan også finde mig på facebook: Sund Seksualitet- Sandi Sjørup eller Instagram: sundseksualitet

NU smiler livet!

Nu er jeg tilbage efter sommerferie, hvor min familie og jeg drog til det øde Sverige, til en ødehytte uden vand, el og signal!! Dét gav tid til eftertanke…. Jeg ved ikke om det skyldes tidsfordriv forsaget af inaktiv hjerneaktivitet, eller om det måske var mængden af rødvin! Men mens jeg sad på terrassen og spejdede efter en elg, jeg fik virkelig en snert af en filosofisk tanke, nemlig at livet egentlig er ret smukt

Det slår mig, Mads og jeg har to sunde og raske børn, vi har intet mindre end en fantastisk omgangskreds som vi anser som vores tilvalgte familie. Derudover at Mads og jeg stadig er sammen efter et ordentligt personligt stormvejr. Jeg vil gerne advare, dette er ikke det mest opløftende emne som jeg skriver om i dag. Det er dog et emne som er så enormt vigtigt, og som berører mange danskere – og jeg lover at min historie har en happy ending!

Den skæbnesvanger dag

Jeg stod for godt tre år siden, som jeg har gjort mange gange, og skal give Liva, vores mindste pige, tøj på. Jeg kan ikke. Jeg kan simpelthen ikke! Jeg har en indre kamp i gang mellem min hjerne og krop. Jeg skælder mig selv ud, det er for fanden da bare at tage et eller to stykker tøj fra hylden som jeg står ved. KOM NU SANDI, du skal for f….. bare vælge noget tøj, så Liva ikke skal ligge nøgen på pulsepuden. Men jeg kan ikke! Min hånd vil ikke række ud efter noget. Jeg forstår det ikke, jeg forstår ikke hvad det er der sker med mig. Men jeg kan på ingen måde overskue det valg det er, at finde tøj til min datter. Jeg begynder at græde, og bryder sammen. Mads må komme og overtage påklædningen af Liva, og jeg sidder grædende på gulvet og føler mig som en fiasko….

Billedet viser min hverdag som stress ramt beboende i campingvogn!

Det var begyndelsen på min sygemelding på grund af stress, jeg havde i lang tid ikke lyttet til min krops signaler om, at der var noget der var galt. Derfor måtte min krop slå mig knockout, altså sådan med et blåt øje, blod løbende fra næsen og et brækket ribben agtig, før at jeg måtte lytte efter!

Stress og parforhold

Stress er mere aktuelt end nogensinde. Flere og flere danskere oplever desværre dagligt stress eller stress symptomer. Også denne sygdom påvirker seksualiteten for den enkelte og parforholdet (hvis man er i et). Man ændrer adfærd, og kan tit og ofte ikke kende sig selv. Jeg selv blev til en lille sart dværghamster, der, det meste af tiden, lå krøllet sammen i fosterstilling. Naturligvis gik det derfor også ud over mit og Mads´ parforhold. Hvis jeg ikke græd, skreg jeg af ham (det er i hvert fald sådan jeg husker det). Det er ikke på denne måde, at man vander parforholdets græs.

Jeg havde allermest brug for, at han bare holdt om mig, men også det var svært for mig. For i mit forskruede hoved, så blev et kram efterfuldt af et kys, og det kys skulle føre til sex. Han måtte jo være trængende, for han var jo en mand! (en kende kønsdiskriminerende, men okay) Og mængden var ligesom faldet i takt med, at min præstation kunne strække sig til søstjernemanøvren.

Der er noget paradoksalt i, at når man har stress er man så uovervindelig træt, at man ikke har lyst til sex og intimitet. Sex og den fysiske intimitet kan netop være en vigtig del af rehabiliteringen, da det giver fysisk og psykisk afspænding, og en cocktail af andre dejlige ting. Fysisk nærhed og intimitet kan udløse de helt fantastiske kemikalier som dopamin, endorfin, oxytocin og ikke mindst prolaktin. Er det ikke fantastisk at vi selv kan give os et skud ”lykke”, som kan være med til at gøre os bedre? Det er egentlig utroligt, at lægen ikke bare ordinerer sex, når man kommer ind med stresssymptomer! Selvom det måske er sat lidt på spidsen, er det stadig spøjst at jeg som har viden om emnet, ikke påbegyndte behandlingen med sex og nærvær med det samme!

Kærestetur uden børn under stressperiode!!….

Heldigvis har Mads og jeg altid været gode til at tale sammen, og efter ligge-i-hjørnet-og-ralle-fasen, fandt vi måder hvorpå vi kunne være kærlige og intime. Derudover holdt Mads aldrig op med at give mig krammere og kys uden forbehold, og vi er nu kommet på den anden side, sammen, stærkere og mere sammentømret. Derfor ser jeg frem til at skulle giftes med klippen i mit liv den kommende september, og en af grundende til, at jeg kan sige” livet er sgu da smukt!”

Så mit råd til jer derude, der skulle stå i en situation med en ven, kæreste eller ægtefælle der er ramt af stress. Giv dem et kram og kys, og vær deres klippe og ikke mindst tal sammen. Og læser du dette som stress ramt, så prøv at sætte ord på dine tanker og følelser overfor dine nærmeste.

Har du lyst til at høre mere om, hvordan man implementere seksualiteten i rehabiliteringen eller parforholdet under sygdom, så kontakt mig på 20633639 eller sandi@sundseksualitet.dk.

 

 

#MeToo eller smigret?

Jeg har i sommervarmen, som så mange andre, haft kjole på. Jeg var ude og gå, og skulle spadsere min svedige og tunge krop op ad nogle trapper. Jeg lægger mærke til, at tre unge fyre går ved mig. De gør, ikke så diskret, opmærksom på, at de har lagt mærke til mig, ved at lave kysselyde bag mig.

Jeg kan lige så stille mærke min rødstrømpevrede stige op fra min lilletå, og skal lige til at vende mig om, og smide mit største feministiske brøl efter dem! For hvad helvede bilder de sig -de er bestemt ikke berettige til at kommentere mig på en seksuel måde……eller?

Efter at have taget en dyb indånding og fik mærket efter, så blev jeg, som mor til to og i den forbindelse indehaver af en røv så flad som indlandsisen og ikke eksisterende bryster, alligevel lidt smigret!

Hvor går grænsen? Det er svært. Vi har alle vores individuelle grænser for, hvad vi finder acceptabel, og det er vel det der er vigtigst? At man kender sine grænser og ved i maven når man skal sige fra og hvornår man skal lade sig komplementere. Hvornår finder vi det grænseoverskridende, og hvornår er det okay? Det kan være svært at aflæse signaler- nogle gange er det også meget tydeligt!

Man skal tage Metoo kampagnen alvorligt, for det er alvorligt, når magtfordelingen er ujævn og når der er nogle der udnytter den magt. Desværre føler jeg, at kampagnen er blevet en ”folkedomstol”, hvor kvinder mere eller mindre legaliseret kan putte mænd i udstillingsvinduet. Jeg bliver bare tung om hjertet, når mænd bliver kriminaliseret i deres handlinger, som kan være ment som en måde, for at få kontakt. Bare lige for at skære det helt ud hvad jeg mener, så er et klap i numsen ikke i samme kategori som voldtægt. Jeg fik et smil på læben, da jeg hørte Linda P´s sang: ”Alle Hashtagger Me Too”. Fordi hun netop på en sarkastisk måde udtrykker, at tingene ikke skal blandes sammen.

Det er en debat om køn og ligestilling. Der er mange forestillinger om, hvordan mænd og kvinder bør og ikke bør opføre sig, og har vi ikke brug for at gøre op med mange at disse forestillinger? Helt ærligt, jeg vil som kvinde da også have ”lov” til at sende et smil afsted til et stykke mandesnoller! Det går jo begge veje, når vi skal ytre komplimenter og anerkendelse #ligestillingiflirt.

Men det vigtigste er, at vi som individer mærker efter, hvornår vores grænse er nået, og endnu mere vigtigt, at vi reagerer med det samme, når vores grænser er nået. Derfor er det SÅ vigtigt for de eksisterende og kommende generationer, at lære sine grænser at kende, og respektere egne og andres grænser. Det er min mission, når jeg tager rundt og underviser de eksisterende og kommende pædagoger og lærer.

Nu vil jeg holde ferie, og ønsker jer alle en god sommer med masser af sol, smil, flirt, eyecandy OG mandesnoller!

GO´SOMMER.

 

LGBT + Pride, en hyldest til mangfoldigheden

 

Jeg vil gerne lige starte med at forklare LGBT til jer, der ikke kender betegnelsen. LGBT +: Lesbiske, Bøsser (gay), Biseksuelle og Transpersoner. Når der skrives + efterfølgende, er det fordi at det inkluderer flere grupper.

Nu nærmer tiden sig, hvor Aalborg Pride, hvor jeg bor, skal på gaderne og vise fanen frem i kærlighedens tegn. Helt præcist er det den 30-06-2018. Samme dag skal jeg ind og hylde kærligheden mellem to mennesker jeg elsker på rådhuset. Vi har planlagt, at vi skal have vores to piger med til brylluppet, og derefter deltage i paraden, ”same procedure as last year”.

Jeg kan love jer for, at mine piger elskede det sidste år. De forstod ikke konceptet, men de elskede det! De fik farverige flag, de fik slik og så fik de så mange smil og vink fra enhjørninger, flotte drags og alle andre der deltog i optoget. Deres lykke var gjort, fordi de kunne mærke al den kærlighed der var i luften den dag.

Derudover så de deres forældre deltage i optoget og festlighederne, som er den måde hvorpå Mads og jeg lærer vores børn, at der er diversitet i samfundet.

Mit hjerte banker ekstra hårdt for denne gruppe. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Jeg er ikke selv til det samme køn, jeg har ikke first hand oplevet noget tæt på mig blive udsat for diskriminering. Men jeg kender flere bi -og homoseksuelle, og så har jeg et stort retfærdighedsgen, og jeg finder det uretfærdigt, hvordan disse grupper er og stadig bliver behandlet! Det er sgu da mindblowing, at det først er i 1981 at sundhedsstyrelsen fjerner homoseksualitet fra den danske liste over sindssygdomme! Det er ikke særlig lang tid siden. Det er lige før jeg bliver født, og jeg er (synes jeg i hvert fald selv) ikke særlig gammel!

Jeg bliver ærlig talt også træt, når jeg hører gruppebetegnelser blive brugt som skældsord, bøsserøv, svans osv. Det skal stoppes nu! For mig er nøgleordet kærlighed, ligegyldig køn. Hvis to mennesker elsker hinanden, så er det da mere end fantastisk- længere er den ikke for mig.

Ifølge epiniom, skjuler omkring 100.000 LGBT -personer i Danmark deres identitet og seksualitet på arbejdet. Kan det virkelig passe, at man skal skjule sin identitet? Foreningen LGBT oplyser, at der stadig er stigmatisering og diskriminering, og jeg kan kun prøve og forstille mig følelsen af at på arbejde hver dag, og føle mig forkert. Og når alt kommer til alt, så er der jo en lov der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarked på grund af seksuel orientering (og andre faktorer).

Og det er jo lige præcist derfor at der har brug for, at vi går på gaden, og paraderer for LGBT+. For at bryde den tavshed og tabuisering der stadig er omkring grupperne og sætte fokus på minoritetsgrupperne. For der er stadig brug for oplysning og VIDEN! Når man har viden, har men nemmere ved at forholde sig til det. Uvidenhed og ignorance skaber frygt og distance.

Tro mig når jeg siger, at det har langt mindre omkostninger at ændre samfundets holdning, end at prøve på at ændre menneskers seksualitet. Det kan godt ske, at vi skal kæmpe mange år endnu, for at disse grupper føler sig accepteret, men dette er mit bidrag til at få folk på gaderne i Aalborg, for at få en større forståelse og give deres børn grundlaget for en større åbenhed og rummelighed for diversiteten i samfundet.

For mig handler det om at hylde kærligheden og forskelligheder. Så hvis du ikke har noget at give dig til på lørdag d. 30-06-2018, og du er i eller i nærheden af Aalborg, så tag din kæreste, ægtefælle, barn eller ven i hånden og støt op om kærligheden.

Og skulle der være nogle LGBT+ der læser denne blog, og som har lyst til at dele deres historie med mig, så skriv endeligt privat til mig.

Peace out!

Seksualundervisningen skal være en tombola fyldt med gevinster

Jeg beskæftiger mig en del med unges seksualitet for tiden, da jeg kompetenceudvikler lærer og pædagoger, til at understøtte børnenes og de unges sunde seksuelle udvikling. Jeg syntes det er interessant at dykke ned i min egen og den nuværende seksualundervisning. Heldigvis er der ved at ske en hel masse på området, for der er vist noget der er glippet.

Helt ærligt, hvor mange af jer kan huske jeres seksualundervisning? Og hvad bestod den af? Som jeg skrev i i mit blogindlæg I Have a Dream, så kan jeg ikke huske ret meget. Kun at min daværende, mega seje, underviser satte en bøssepornofilm på, med ordene husk at lægge mærke til, hvor meget de nyder det”. Selvom det ikke er fyldestgørende, så havde han da fat i den rigtige ende, nemlig at fokusere på det gode ved sex. For prøv lige at tænk over det, vi er blevet opdraget til, at vi mister noget når vi drager på vores seksuelle rejse. Du mister din mødom, hvem har taget din mødom! Og hvis vi endelig får noget, så er det kønssygdomme! Men hvem elsker ikke de dejlige illustrative billeder, de smider i hovedet på os med kønssygdomme -lækkert med kondylomer lige i øjenhøjde.

Hvorfor er det at vi bliver ved med at undervise og lære de unge at de mister noget, eller noget bliver taget fra dem, når de dyrker sex? Der er så meget skam forbundet til ungdommens seksuelle drifter, og det mener jeg virkelig er en skam.

Kunne man ikke vende det lidt på hovedet og tage de positive briller på, og undervise og lære de unge at de får noget, når de begynder deres karruseltur af en seksuel rejse? Du får et større indblik i dine egne værdier, du får lyst, du får muligheden for at udvikle dig som menneske, du får frigivet en masse dejlige stoffer i hjernen, som du kan have svært ved at forstå og du får en masse intimt nærvær osv. osv.

De skal vide, at de unges seksualitet, er en stor tombola hvor man får masser af gevinster. Nogle af tingene er godt nok på nederste del af præmiehylderne: hår på kroppen, menstruation, kærlighedskvaler, og på mellemhylden vinder du: større muskler, udvikling af bryster, mandig stemmeleje Og helt oppe på øverste hylde vinder du: lyst, værdier og personlig udvikling.

Selvfølgelig er der også nitter i tombolaen. Med til den seksuelle rejse oplever man, at få brudt sine grænser eller blive smittet med en kønssygdom. Det er på det tidspunkt at man ønsker, at man ikke havde spillet til at starte med. Får de unge opfattelsen fra starten, at man trækker nitten hver gang, er det ikke den fedeste indgangsvinkel til at trække sine lodder. Vi skal klæde de unge på til at håndtere nitterne, ikke kun gennem seksualundervisningen, men også som omsorgspersoner og forældre.

Er der ikke også noget tosset omkring tanken at kønssygdomme absolut skal være noget skamfuldt? For når det er skamfuldt, kan det være svært at gå til lægen og få hjælp, og informere tidligere partnere om evt. smitte -hvilket resulterer i flere sygdomsramte og mere skam. Vi går jo ikke skamfuldt rundt, hvis vi har smittet nogen med influenza eller omgangssyge. Vi er kede af, at have udsat nogen andre for noget ubehageligt, men vi er ikke skamfulde omkring det.

Hvis de unge ikke har oplevet god seksualundervisning, så er det fra nettet at de finder deres information og inspiration. Stedet hvor man hurtigere end Lucky Lukes skygge kan finde frem til kæmpe mængder af porno i forskellige kategorier, som derfor bliver den store rejseguide til ens sexliv. Jeg har intet imod porno, men jeg er mere til ”Make Love Not Porn” verdenen, fordi det er så vigtigt at vide hvad de ægte værdier ved sex er.

Jeg lover dig, det er ikke ægte værdier at give de unge, at man skal have pik som en hest, kønslæber som et pigebarn, at blive tisset på, flere på en gang -i får en ide om hvor jeg vil hen. I min ideologi er der ikke noget der er unormalt indenfor den seksuelle verden, hvis to eller flere har indvilligede i en fantasi, og det er lovligt i Denmark, så er det normalt for dem. Men jeg mener ikke, at man skal sprænge ens seksuelle grænser de første mange gange man har samleje, før man kender sine lyster og grænser. De skal lære, at det faktisk er okay at sig nej og blive ved med at sige nej, ligegyldig hvad det måtte være.

Vi skal klæder de unge ordentlig på, med gode værdier, og informerer om seksualiteten i en realistisk version, hvor man kommer ud for mange kiksede seksuelle oplevelser og forvirrende og forkerte følelser, som alt sammen hører til puberteten og seksuallivet. Vi skal kæmpe for, at de eksisterende urealistiske forventninger til hvordan man som ung skal se ud, hvad man skal tillade, og gøre som et seksuelt ungt menneske, er forkerte. Derimod skal vi hjælpe de unge med at bevare en nysgerrighed og en kritisk refleksion til deres egen identitet og seksualitet.

Jeg håber virkelig at de næste mange generationer, vil voksne op med et positivt og nysgerrigt syn på sex og seksualitet, og jeg er overbevist om, at det kræver en ændret tankegang på sex og seksualitet, som jeg har sat mig for at ændre!

Det er mit syn, men lad mig endelig vide hvad i ser!

 

 

 

Hvorfor er voksne så bange for børns seksualitet?

Børn er seksuelle væsner, hvilket er det et faktum, selvom mange måske lige skal fordøje “nyheden”. Det er som barn, at man begynder at støbe fundamentet til det såkaldte ungdoms og voksenliv, og kunne det ikke være fedt, hvis man ikke var så berøringsangst omkring børns seksualitet?.

Det er ingen børn der har lidt overlast, da billedet er af mig selv.

Jeg er sikker på, at alle forældre gerne vil give deres børn de bedste udviklingsmuligheder. Det er bare de færreste der husker at give plads til barnets seksuelle udvikling. De fleste forældre står stolt med en semitåre i øjenkrogen, når den lille purk kommer hjem med den første tegning, der ihærdigt bliver hængt i ramme i øjenhøjde. Modsat er der ikke mange forældre der finder megafonen frem, når prinsen eller prinsessen finder deres kønsdele eller værre endnu -hvis de er nysgerrige på hvad den kan, og hvorfor det er rart at røre!!!

Jeg var for noget tid siden så heldig, at blive inviteret til et bestyrelsesmøde i en børnehave, hvor jeg kort skulle informere om, hvorfor man i en børnehave, skal beskæftige sig med, og støtte børns seksuelle udvikling. Lad mig fortælle jer, at der blev stille, da ordet ONANI blev nævnt- efterfølgende skyllede der en bølge med angst og panik ind over nogle af forældrene. Ja, jeg gentager lidt for at få de sidste forældres opmærksomhed, mange BØRN ONANERER!- og det er helt normalt -så pak bare roligt jeres høtyv væk igen.

Jeg har ikke noget imod at være forkæmper for, at børn skal bevare deres uskyldige frirum, hvor de kan være nysgerrige på deres egne og andres kroppe. For det er da sådan at vi finder ud af, hvordan vi fungere, ser ud og ikke mindst, at vi er SÅ dejligt forskellige -og lad os da hylde dét, frem for et stereotyp Mini A Ture reklamebarn.

Fejlen bliver begået, når man tager sine kritiske ”voksenbriller” på, og ser på børns seksualitet som en umoden version af voksen seksualitet. Barnets seksualitet består af nysgerrighed, glæde ved følelser og fornemmelser i kroppen som de ikke selv forstår eller har sprog for. Det begynder først at komme i præpuberteten. Børns seksualitet er jo også kompleks, ligesom voksnes, og indeholder mere end den åbenlyse seksualitet. Det er de relationer og tilknytninger man har til nøglepersoner, det er sanse og følelsesmæssig stimulation og ikke mindst grænsesætning som er med til at forme os som ung og voksen. Og jeg vil personlig gerne medvirke til, at mine og andres børn ikke skal medvirke i en #Meetoo 2.0.

Hvis man som forældre eller voksen ser et barn være nysgerrig på sig selv eller andre, så prøv at mød det med en rolig og åben tilgang, så man får en bedre forståelse for sit barn. Man skal ikke give børn en fornemmelse af skam over nysgerrigheden, for den kan forankre sig i krop og hoved som voksen! Det minder mig om en god veninde, som jeg læste med. Vi havde undervisning i psykologi, hvor vi netop blev undervist i den seksuelle udvikling. Efterfølgende begynder hun at græde, da det går op for hende at hun var normal!!! Hun havde i mange år gået og følt sig forkert og skamfuld omkring hendes seksualitet. Hun var som barn blevet opdaget i en seksuel aktivitet, og de voksne omkring havde gjort handlingen til noget forkert og skamfuldt. Er det ikke tosset? At man i så mange år, går og føler sig forkert?? Men hvad der er endnu mere tosset, så er det jo, at hun langt fra er det eneste tilfælde -vi taler bare ikke om det!

Jeg så Torben Chris´ udsendelse om nøgenhed, i kølvandet på den voldsomme reaktion han fik, da han postede et billede af ham selv og datter i badekar sammen. Havde jeg selv været far til mine døtre, ville jeg virkelig ønske at det var mig der havde haft samme idé! Jeg tror dog ikke, at det ville give samme reaktion, hvis jeg som mor til døtre (eller en søn for den sags skyld) havde posted et billede af os i bad?? -Hvad mener i?

Det skal nok lige nævnes, at jeg ikke mener at næste skridt skal være at vi alle smider nøgenbilleder op på de sociale medier af os selv og vores børn. Det er reaktionen og tankegangen jeg vil provokere! Hvis man tager noget så naturligt som den nøgne krop og problematisere den, kan det få utilsigtede konsekvenser, som dårlig kropsopfattelse og mistet tillid til mænd. Det er lige præcis her, at mænd skal finde deres indre rødstrømpe frem og kræve at denne vanvid stopper. Børn skal vide hvordan drenge/piger og mænd/kvinder ser ud, og hvordan kan de det, hvis fædre bader med badebukser! Jeg syntes personligt, at det giver et indtryk af, at mænd gemmer noget vederstyggeligt derinde -noget der er så skamfuldt, så det skal gemmes væk! Come on, så vokser man op med, hvad man kan finde på nettet er det ”virkelige”, og det er en helt anden snak og en helt anden blog, og så får man da først et chok, når man ser en penis i det ”virkelig liv”!!

Det driver mine tanker tilbage på de børnehaver der havde regler for, hvordan mandlige pædagoger skulle udføre deres professionelle virke… eller måske mere, hvordan de Ikke må udføre nogle at de grundlæggende omsorgsarbejdsopgaver som kvindelige pædagoger -Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være, at være de mandlige pædagoger, der har oplevet ikke at må sidde med at barn på skødet –Nej lille Sofia, du skal lige finde en anden pædagog til at trøste dig, eller give dig en ny ble, for jeg er en mand! Og du ved jo, at mænd må man ikke være alene med, vel?

Jeg er glad for at Ligebehandlingsnævnet fik sat en stopper for disse vanvittige regler, men der er stadig børnehaver der har regler for, hvilke lege der er godkendt, og hvilke der ikke er, hvilket alt sammen er med til at problematisere børns naturlige seksualitet!

-Så, hvorfor er voksne så bange for børns seksualitet?

I Have a Dream

I have A dream- De berømte ord, og meget passende i mit tilfælde. Jeg har en drøm om at bryde de forskellige tabuer omkring seksualitet, der stadig figurerer i dagens Danmark. Nu har jeg sat mig for, at jeg vil være dominobrikken der vælter først, og taler naturligt om den sunde seksualitet. Jeg VIL de oplevede stigmatiseringer og diskrimineringer til livs! Det vil jeg blandt andet gøre via denne blog, hvor jeg vil komme med mine tanker og egne oplevelser omkring seksualitet. Jeg håber at i, der læser og følger med på siden, vil dele jeres holdninger og meninger, så vi kan få åbnet op for nogle saglige debatter.

Derfor er denne blog både rettet mod dem der er nysgerrige, dem der vil høres, dem der er forstående OG dem der er uforstående. Så arbejder du med mennesker, er ung der udforsker din seksualitet, barn til en seksuelt aktiv mor på plejehjem eller du bare vil være med i debatten, er du mere end velkommen her!

Jeg ved at for mange kan det være grænseoverskridende at tale omkring sex og seksualitet, og lad mig gøre det klart, min drøm er ikke, at alle går rundt med bare bryster, lilla ble på hovedet og fortæller om deres sexliv til alle og enhver. Men jeg drømmer om, et Danmark der har en større åben- og rummelighed  og forståelse for seksualitetens mange, mange, mange sider. Lige så åben og rummelig, som min folkeskolelærer der sat en bøssepornofilm på, med ordene ”husk at lægge mærke til, hvor meget de nyder det”. Det er desværre det eneste som jeg husker fra seksualundervisningen, og min drøm er, at ungdommen tager mere viden med sig ind i voksenlivet om seksualitet, og at de får en større rummelighed overfor egne og andres seksualitet.

Hvem er jeg så?

Jeg hedder Sandi Sjørup, uddannet ergoterapeut og er cand.scient.san.publ med speciale i sexologi. Jeg bor med Mads og sammen har vi 2 piger- en gennemsnitlig ordinær leverpostejsfamilie! Men jeg er unik på et punkt. Jeg har så længe jeg kan huske, været interesseret i min egen og andres seksualitet. Andre har sikkert følt det grænseoverskridende, og jeg har tidligere befundet mig steder, hvor mine holdninger ikke var velkomne! Tro mig, der blev så stille at du kunne høre korrupte penge skifte hånd, omkring det lejrbål i Afrika, hvor jeg prædikede om homoseksuelles rettigheder- Men jeg kan bare ikke lade være, fordi jeg mener det er vigtigt at snakke om seksualitet – så ingen føler sig alene og forkerte.

Jeg kommer bestemt ikke fra en familie, hvor vi var/er meget intime, eller snakkede åbent om tingene- heller ikke SEX – er du tosset, så tror jeg hellere at mine forældre ville spise surstrømning i et år! Jeg kan faktisk ikke huske en situation, hvor min mor eller far har krammet eller kysset- hmmm måske også en af grundende til at de gik fra hinanden…. Min mor fik mig hurtigt på p-piller med undskyldningen om, at det var til forebyggelse af menstruationssmerter- så var den ged ligesom barberet! Der fik I så min seksualundervisning! Til gengæld, og heldigvis, er jeg blevet opdraget til at være en selvstændig kvinde, men egne holdninger, hvilket har reddet mig fra seksuelle oplevelser, som jeg på daværende tidspunkt ikke var parat til!

Jeg har også, som de fleste unge, haft det svært med puberteten og den identitetskrise man gennemgår. Min varede måske også lidt længere end de flestes. Mine transformationsfaser bestod bl.a. af:

  1. ”Sportspige”, hvor jeg brugte min tid på fodbold, håndbold og badminton
  2. ”Hippie” hvor grundholdningen var at vi alle er skabt lige, og gulvet er lige så godt som en stol!
  3. ”Gulvtramper” med pelsbenvarmere og glowstick i munden.
  4. ”Kontor Bente” stil med habitjakke og høje hæle.
  5. R&B fasen, hvor jeg følte mig lige så gangsta som Blackstreet boys.

Dette er bare et udsnit af de MANGE stilgenre jeg afprøvede! Jeg havde svært ved at finde ud af hvem Sandi var, og tilpassede mig derfor, selvom jeg følte mig forkert i det. Hvilket resulterede i, at jeg brugte maden, som et middel til at kontrollere mine følelser.

Hvorfor er det relevant for jer, tænker i. Det er det, fordi jeg er ikke den eneste der har oplevet teenager identitetskrise, og desværre er der mange der har oplevet lignede og ikke er kommet stærkere ud på den anden side. I dag er der også et stigende antal unge piger der besidder dette kontrolfilter, og det er blandt andet også dem, jeg gerne vil hjælpe!

MÅLET!!!

Nå men nu til målet med det hele: Jeg ønsker – med udgangspunkt i evidens- og forskningsbaseret viden – at bidrage til, at de fagprofessionelle bliver klædt grundigt på til at varetage den komplekse opgave det kan være, at forstå seksualitet i sine sunde og patologiske variationer. De skal som fagprofessionelle kunne rumme det transkønnede barn, de homoseksuelle forældre, sex på plejehjemmet og handicappedes ret til en seksualitet og alt det andet der hører til seksualiteten.

Men det er ikke kun de næste generationer, der fortjener en mere rolig og åben tilgang til seksualiteten. Det er også os, som har oplevet teenagernes kvaler, det er vores forældre og dem der indtager øllebrød på plejehjemmet – deres seksualitet skal også respekteres og rummes!! Fortsættelse følger…..