Når din hud er hangry

Det er laaaaaang tid siden, at jeg har sat mig ned ved tasterne, for at skrive en blog – for lang tid, for at være helt ærlig. Der var dog en god grund til, at jeg ikke havde tid. Jeg havde nemlig kalenderen fyldt med spændende opgaver, I WAS ON FIRE… Lige indtil, at verden fik et Bruce Lee-kung fu-spark i solar plexus, og alles hverdag blev vendt op og ned. En lille, men Terminator-dræbende, virus – Covid-19 aka Corona, kom nemlig galoperende i hastig fart. Ps. Er jeg den eneste, der altid får lyst til en kold Corona med lime i toppen, hver gang de næver det i nyhederne?

Spøg til side, for det er en jeg-kan-ikke-sætte-ord-på-hvor-vanvittig-frygtelig-møgtræls-virus, som berører alle mennesker på hver sin måde.

En af de Pokemon-bolde, som vi kan smide efter virussen, er social afstand, og hvorhen øjet ser, findes der afstandslinjer markeret med tape, der pænt fortæller os, at vi skal holde to meters afstand. Social afstand kan lyde simpelt, men jeg er ret overbevist om, at de fleste af os har fundet ud af, at det er rocker svært! Vi er nemlig sociale væsener, og har et fundamentalt behov for nærhed og omsorgsfuld berøring for at have det godt – både psykisk og fysisk. Hvis vi lige pludselig oplever mangel på berøring, kan vi opleve en tilstand, der har fået det populære øgenavn hudsult. Det lyder måske ikke så farligt som Covid-19, hvis du er sulten så kast lidt trøstesnacks efter det. Men det er altså noget, som jeg mener, at vi skal have mere fokus på under denne situation.

Hudsult kan på den korte bane føre til en følelse af, at der mangler noget, en uro i kroppen og måske problemer med at sove. På længere sigt bliver det altså en kende mere alvorligt, for der kan fraværet af nærhed og berøring være medvirkende til stress, depression og en dyb følelse af ensomhed.

Det er ikke kun ældre og enlige, der kan opleve denne hudsult, selvom de selvfølgelig er mere disponeret, men det er altså alle, der kan opleve det, idet Covis-19 har frarøvet vores vanlige kontakt med andre mennesker.  Du ser måske ikke dine kollegaer længere, du sidder i isolation af den ene eller den anden grund, du ser heller ikke dine venner og familie, som du plejer.

Et udtryk for vigtigheden af vores relationer ser jeg gennem den kæmpe kreativitet, folk viser for at vedligeholde relationer. Alt fra digital fredagsbar, banko gennem de sociale medier, sang ud afvinduet til at møde p ved sine kære med hjemmelavede skilte, der fortæller, hvor meget de elsker og savner dem. Man kan sågar sende et billede med et kram for at vise, hvor meget man savner og elsker sine nærmeste.

Jeg selv er også påvirket, også i højre grad end jeg havde forventet. Jeg har en mand, som jeg kan kramme og kysse, alt det jeg vil – spørger du ham, så gør jeg det vist ikke nok. Derudover har jeg to børn, som jævnligt bliver udsat for min tortur-kærlighedsboble, hvor jeg lægger dem i benlås og kysser dem ustyrligt meget.

Alligevel lider jeg et stort afsavn. Jeg skal måske lige nævne, at jeg er stormisbruger af kram. Jeg er den type, der glædeligt deler krammere ud til mennesker første gang, jeg møder dem. Ja okay, det har til tider været akavet for dem, men pyt.

Tilbage til mit afsavn. Jeg savner at kramme min mor, venner og veninder – ER DU SUNSHINE, jeg savner mine veninder – kramme dem, sidde skulder ved skulder og diskutere verdenssituationen, eller at det er omsonst at lavtaljede bukser er på mode igen. Og så savner jeg at få en ordentlig sømandskrammer fra mine kammerater. Jeg elsker min mand, men det er bare noget andet.

En lille hyldels til dem jeg savner!

Og det er ikke bare mig, der lider et afsavn. Jeg ser ”stærke” mænd og kvinder, der pludselig udtrykker nye følelser og afsavn. Det påvirker altså de fleste.

Ligesom vi kan afhjælpe almindelig sult, kan vi også afhjælpe hudsult. Selvom det optimale ville være menneskelig omsorg og berøring, kan vi selv gøre forskellige ting for at afhjælpe og forebygge følelsen af hudsult… Fortsættelse følger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *