Det “forbudte” trekants forhold?

Jeg møder, i forbindelse med mit selvstændig erhverv, enormt mange interessante kvinder, der alle har deres unikke fortælling. Jeg mødte denne blogs hovedperson til en kop kaffe ved en fælles bekendt. Som så mange gange før, bliver sex og parforhold hurtig omdrejningspunktet for samtalen. Og det er her, at det bliver interessant. Victoria, som bloggens hovedperson hedder, har nemlig en anderledes tilgang til parforhold end gennemsnits danskere. Derudover er hun helt og fuldstændig ærlig og åben omkring, hvad hun ser som det perfekte forhold.

Victoria stammer fra Venezuela, men har i de sidste otte år boet i Danmark, hvor hun læser fysioterapi. Hun er gift på andet år med sin danske mand Martin, og derudover er hun forlovet med en anden kvinde…… Nu blev der vist rettet på læsebrillen, men du læste rigtigt nok.   

Jeg har valgt at dele hendes historie med jer, for at bryde med forholdsnormen. Jeg opfordrer ikke til, at vi alle skal vælte os rundt i hinanden, som en anden orgiebuffet, MEN vi skal være åbne for, at forhold og kærlighed ser forskellig ud. Man rynker måske ligefrem næse af dem, som vælger at leve offentlig i polygame forhold – Det sjove er, at det næsten er mere socialt acceptabelt at være utro end at leve åbent i et polygam forhold.

Nogle mennesker befinder sig bedst i monogame forhold, mens andre finder sig komfortable i polygame. Ligegyldigt, hvilken forholdstype man foretrækker, er tillid og ærlighed de to vigtigste ord.  Så Without further ado…..

Conscious Triangle

Jeg blev født i Venezuela, Sydamerika. Min mors side af familien er katolikker og grundet min katolske opvækst var det slet ikke i mine tanker at tale om sex eller at indrømme, at jeg var seksuel aktiv før min 18 års fødselsdag eller før et ægteskab. Temaer som sex, nydelse, intimitet eller homoseksualitet er stadig generelt set tabuer i Sydamerika. Jeg kan huske min mors kommentar til et billede, jeg havde taget med en veninde på stranden, hun sagde ”pas på de slags billeder, I ligner lesbiske”, sagt med en negativ tone.

Jeg kom som 18-årig til Denmark, og min erfaring med sex havde jeg kun opnået gennem mit forhold til min første kæreste, som var mig utro flere gange. Det var mit første seriøse forhold, og jeg blev hjerteknust. Det har lært mig, hvor vigtig ærlighed, kommunikation og empati er i alle vores relationer. Det tog lidt tid at komme mig over det og at bygge min selvtillid op igen. Vi skal alle igennem gode og knap så gode oplevelser for at lære os selv at kende, så vi kan besvare spørgsmålene om, hvad vi ønsker os i et forhold, og hvad vi skal undgå i vores tætteste relationer.

De oplevelser jeg har lært mest af, er de oplevelser, der har taget mig ud af min komfortzone. I processen har jeg lært mig selv bedre at kende og at elske mig selv. Det har været en fantastisk rejse fyldt med lærerige oplevelser. Det bedste er, at denne rejse er magisk og uendelig.

Jeg mødte min første livspartner, Martin, for næsten fem år siden, og vi matchede ved første blik. Martin er min første og eneste danske kæreste. Vi er begge kamsportsudøvere, verdensborgere og passioneret for frihed. Vi havde begge lært om ærlighed og utroskab i tidligere forhold, så fra begyndelsen var vi meget direkte og ærlige.

For to år siden blev jeg optaget af tanken om at være sammen med det samme køn. Jeg snakkede med Martin om det, og han var meget åben om emnet. Det var ikke nemt for mig at anerkende, at jeg var tiltrukket af piger. En tiltrækning der var mere end blot intime. Det var lidt frygtindgydende, men jeg vidste, at det var noget, jeg skulle tale åbent om – også selv om det var svært.

Frygt er det første, der kan mærkes i kroppen. Frygt for at miste identitet, for at være anderledes, frygt for ikke at være accepteret af dine venner og familie, frygt for ikke at blive elsket for den du er og frygt for at skamme sig, fordi man endelig turde være ærlig over for sig selv.

Jeg kom over frygten og skammen ved først at være ærlig over for mig selv, og anerkende den jeg er. Først derefter kunne jeg åbne mig op og vise mit sande jeg til omverdenen. Jeg har lært, at sårbarhed ikke skal sættes i sammenhæng med svaghed, men tværtimod er det et tegn på styrke. Jeg blev positivt overrasket over al den støtte, forståelse og anerkendelse jeg fik, da jeg fortalte mine venner og kernefamilie at Martin og jeg havde valgt at åbne vores forhold op.

Martin og jeg var klar over, at vi ville være sammen. Vi undersøgte og læste meget om polygami. Min kærlighed for Martin var ikke dalet, men min opmærksomhed var ikke længere kun ved ham, og det kunne han godt mærke. Vi elsker hinanden og vil kun det bedste for hinanden, derfor snakker vi meget frit og åbent om vores følelser, tanker og intentioner.

Jeg har aldrig været i tvivl om mit forhold og min kærlighed til Martin. Men jeg var klar over, at jeg havde lyst til en feminin energi i mit liv. Det var en svær men lærerig proces for Martin og jeg. Jeg havde et eller andet sted givet op på tanken om at have et forhold med en pige, fordi jeg helst ikke ville såre Martin. Så mødte jeg Nia sidste år i Miami, og jeg kunne mærke, at min sjæl ikke kunne lade være med at hoppe af glæde og kærlighed. Nia er også fra Venezuela, men bosat i Miami.

Nia var i et forhold med en fyr, og hun vidste, at jeg var gift med Martin. Vi var meget tiltrukket af hinanden, men jeg turde ikke at sige noget til hende. Jeg fortalt det til Martin via telefonen, og han udfordrede mig: ”Sig det til hende, sig hvad du føler”… ”Du prædikere om åbenhed og ærlighed, så bør du også sige til Nia hvordan du har det. Vi kan finde ud af det.”

Jeg snakkede med hende dagen efter, og det resulterede i, at følelsen var gensidigt. Hun var meget åben for at møde Martin og lære ham at kende. Martin og Nia mødt hinanden igennem mig, og de matchede helt perfekt. Det scenarie jeg havde forestillet mig i mit hoved, var kommet til virkelighed.

Ærlighed med kærlighed har ført til, at jeg i dag er i en relation med to personer. Vi er ikke længere et par-forhold, men en triad eller trouple, som det hedder når tre mennesker er i et forhold sammen. Jeg er i et kærligt og intimt forhold til to fantastiske sjæle. En mand og en kvinde som jeg beundrer, respekterer og elsker.

At kommunikere, vores følelser, tanker og behov, helt åbent med hinanden er vores største styrke. Vi bruger ord til at kommunikere medfølelse og empati, samt hvad der foregår i vores tanker og følelser i kroppen. På den måde undgår vi, at vores partnere danner antagelser, der muligvis ikke stemmer overens med virkeligheden. Vores ord har kræfter, derfor skal vi være opmærksomme på, hvordan vi taler til andre og os selv.

Nogle gange kan frygt og negative følelser opstå, som i ethvert andet parforhold, men vi snakker åbent og ærligt om det og hjælper hinanden med at huske på, at vi har det godt, at vi elsker hinanden, og at vi stoler på vores ubetingede kærlighed. Vi er bevidste om, at vores glæde og kærlighed begynder med os selv. Derfor kalder vi os ’conscious triangle’ (bevidst trekant).

Vores forhold kan være grænseoverskridende for mange mennesker, men vi ønsker ikke at føle skam, eller at vi skal gemme os, når vi er udenfor. Vi snakker frit om vores forhold med vores venner og familie, og hvis andre spørger, så er vi klar til at svare med ærlighed, kærlighed og empati.

Jeg spejler mig i dem. De spejler sig i mig. Vi elsker uden grænser og vi er glade for det. Kærlighed er den største kraft, der findes i vores verden. Men hvad er rigtig kærlighed? Ifølge min overbevisning er kærlighed subjektivt.

Der findes tusindvis af måder at udtrykke kærlighed på – lige så mange som der findes mennesker i verden. Det vigtigste, synes jeg, er, at du lære at kende og elske dig selv først, før du kan udvise kærlighed til andre

Hvis du sidder med spørgsmål eller med tanker om en lignede situation, er du velkommen til at skrive.

Kærlig hilsen

Victoria

2 kommentarer til “Det “forbudte” trekants forhold?”

  1. Hej Victoria.
    Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for at du har valgt og dele åbent om din kærligheds relation!
    Jeg blev simpelthen så glad og fandt en stor ro i at læse den korte tekst om dit forhold, da jeg selv på nuværende tidspunkt er i gang med i højere og højre grad at blive en del af et par som har været sammen i mange år. De ønsker og drømmer om at vi bliver et trekløver forhold og jeg er selv drevet af ideen og af dem.
    Jeg har mange Nysgerrige spørgsmål, men også bekymringer i forhold til at blive en del og af et kløver forhold. Især for det faktum at det i dette tilfælde betyder at de går fra to til tre og jeg skal træde ind ind noget som allerede eksisterer. De kender jo hinanden ind og ud, har måder at gøre ting på , dynamikker, og det er svært at navigere i hvor meget jeg egentlig kan forme relationen. Vi drømmer om et lige kløverforhold, men er det muligt. Der er så mange spørgsmål.
    Jeg kender ingen som har involveret sig i lignende kærlighedsrelation, og det ville betyde ufattelig meget, hvis du har lyst til at dele mere om din oplevelse.

    Jeg er klar over at artiklen er fra 2019, og du mulighvis står et andet sted i dit liv idag end den gang, og jeg har fuld forståelse for hvis du ikke ønsker at dele. Men det ville glæde mig hvis du har lyst
    Til at skrive eller eventuelt tale sammen.
    Mange hilsner
    Amanda

    1. Hej Amanda,
      Tak for din kommentar. Det glæder mit hjerte at læse at du kunne relatere dig til min kærlighedshistorie på sådan et positivt måde.

      Det er et magiske rejse at åbne op og sige ja til kærlighed når den kalder og det føles rigtigt, men kan også forstå dine frygter.

      Alle relationer er unikke, og du har uden tvivl allerede været med til at forme den relation i store grad, måske mere end du kan indrømme.
      Du er helt unik, og dit forhold med begge parter er også helt unikke hver for sig og sammen. Derfor synes jeg at det er vigtigt at være opmærksom når vi prøver at sammenligne vores relationer. Der er mange ting du kommer til at dele med den ene partner, som måske er ikke så relevante for den anden, og viceversa.

      Lighed respekt, ærlighed, kommunikation og empati er det I kommer til at arbejde meget med og hjælpe hinanden konstant.

      Vores partner er vores spejl, og du har nu to spejle foran dig hvor du vil reflektere mange nye nuancer som måske du havde ikke set før.

      Martin, Nia og jeg har besluttet os for at gå forskellige veje i livet, men vi er alle dybt taknemmelig for den kærlighedsoplevelse vi skabt for et par år siden, især fordi den har inspireret så mange til at elske uden grænser.

      Jeg er glad for at dele min perspectiv og oplevelser Amanda, så hvis du har nogle spørgsmål du kan finde mig på facebook eller IG som Victoria Immervoll.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *