Fra selvbesmittelse til selvkærlighed

Ovenpå uge Sex i sidste uge, tænker jeg, at det er oplagt at tage fat i et af de mest tabuiserede emner, som jeg har undervist nogle af landets lærerstuderende i – nemlig onani, selvbesmittelse, selvmisbrug masturbation, trille ærten, gokke den af eller selvkærlighed. Kært barn har mange navne.

Personligt bryder jeg mig ikke om ordet onani. Måske fordi det historisk går hånd i hånd med noget skamfuldt og tabuiseret. Jeg vil meget hellere bruge ordet selvkærlighed eller formuleringen ’at dyrke sin seksualitet med sig selv’ – det er da noget mere elegant.

Historisk set har selvkærlighed nemlig været meget forbudt -især for drengene. Det havde jo intet med reproduktionen at gøre, hvorfor det ”kun” var lystbetonet og ergo en du-brænder-op-i-helvede SYND! Jeg har ikke kunnet finde litteratur, der direkte beskrev pigers selvbesmittelse (som det hed på daværende tidspunkt), nok fordi piger og kvinder blev opfattet som dydige (ikke selvtænkende) væsner uden en seksualitet… Aaarh den indre feminist brænder op indeni lige nu! Men i hvert fald har drengene været lidt udskældt på dette punkt.

Men selvkærlighed er stadig et stærk tabuiseret emne, selvom det er noget de fleste af os har prøvet eller gør – både drenge OG piger! Men der er en forestilling om, at drenge udøver meget selvkærlighed, mens piger gør det i mindre grad og samtidig føler skam ved det, når de gør det. Men det er et emne, der fylder ved begge køn. Lige fra barn til voksen, og lige for at gøre det klart, så skelnes der mellem børns selvkærlighed og voksnes selvkærlighed.

Når børn udforsker og udøver selvkærlighed, er det en del af den normale udvikling. Som barn er man af natur nysgerrig på de dejlige følelser og fornemmelser, der er i kroppen, når man berører bestemte kropsdele. De kobler det jo ikke til noget seksuelt – blot noget rart. SÅ FORÆLDRE, slå koldt vand i blodet, det er normalt og lad dem endelig udforske sig selv og hinanden gennem doktorlege. Det er første etape til at finde ud af, at vi er forskellige, og at det er okay.  

Jeg har gennem hele min barndom været FDF’er, hvilket er kristne ”spejdere”. Vi fik jo hele tiden at vide, at Gud var overalt, og ALTID kunne se os. Okay, hvor splittet var jeg ikke lige, når jeg som barn nød lidt ’alenetid’ med min bamse mellem mine ben og følte, at jeg blev set ned på af selveste GUD! For selvom der ikke var blevet sat ord på, så var der ingen tvivl om, at jeg vidste at det var skamfuldt og nærmest syndigt.

Følelsen af, at det var noget skamfuldt fulgte mig i mange år, selv da jeg fandt ud af, at Gud ikke var min personlige bodyguard, der altid havde et øje på mig.  Jeg er som udgangspunkt et ret seksuelt frit menneske, men jeg har heller ikke råbt højt omkring selvkærligheden, og jeg kan heller ikke rigtig erindre, at selvkærlighed er noget, som vi, i min venindegruppe, har talt om. Det er som om, at man risikerede at blive anset som pestbefængt, og sat i den fiktive gabestok til udstilling resten af livet, hvis man talte om sin egen nydelse.

Derfor tager jeg fat i emnet i denne blog for at gøre opmærksom på, at det er normalt – også for piger/kvinder. De fleste af os har sikkert oplevet første orgasme med os selv – man skal jo kravle, før man kan gå. Det er skelsættende for at finde ud af, hvordan ens krop fungerer, og hvordan man opnår nydelse. Derudover er det en billig måde at fordrive en regnvejsdag på – og underholdningsværdien er højere end ”Paradise Hotel”.

Desværre har mange kvinder svært ved at udforske sig selv. Måske fordi de har undertrykt lysten, eller fordi de føler det meget skamfuldt? Det, mener jeg, er en skam (ha skam, forstod I den?), for det begrænser højest sandsynligt seksuelle oplevelser med ens partnere, hvis der tages afstand til deres egen seksualitet. Derfor kan jeg kun opfordre til at omfavne din egen seksualitet og give den noget kærlighed.

Jeg saluterer mænd for at stå ved deres selvkærlighed, nu er det bare os kvinder, der skal stå ved vores pussy-power, og udforske med spejl og lup, nyde og hylde selvkærlighed frem for at gemme den under gulvtæppet, og gøre den til skamme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *