Bridezilla og den samme pik

Nu er det lidt over en uge siden, at jeg sagde ja til Mads…… for anden gang. Vi gjorde som så mange andre, som får et nyt familiemedlem – vi tog på det total romantiske rådhus, hvor vi af praktiske grunde fik papir på hinanden. Mads friede så for lidt over et år siden på en kærestetur i Berlin. Så vi besluttede at sige ja til hinanden igen nær vores 5 års bryllupsdag.

Men sådan et bryllup, er lidt af en mærkelig kommercielt konstruktion. Hvad enten det er et slotsbryllup eller et DIY bryllup. Det er for mange blevet en meget kostelig og tidskrævende affære. Mads og jeg var begge enige om, at vores bryllup skulle være afslappet og billigt – man er jo nordjyde. Men alligevel blev vi viklet ind i det tidsrøvende og traditionelle bryllupscirkus.

Først og fremmest, da Mads friede for lidt over et år siden, besluttede jeg mig for, at jeg skulle være langhåret…..hmmmm hvorfor spørger du så, jamen det skal man da have, når man skal giftes ik?….. Det er jo hvad man ser i brudereklamer og magasiner, flotte slanke brude med laaaangt hår. Så det skulle jeg da også have, selvom jeg i mange år, havde været korthåret. Lige knap en måned inden brylluppet, er det som om, at jeg får en stor kølle i hovedet og vågner op fra bridezillamode. Det gik op for mig, at jeg var blevet fanget i brude-medie-virksomhedens vold. Ikke kun hvad angår håret, men at man på den dag også skal være så tynd som muligt! Jeg kan rigtig stå her bagefter og være så fandens Sherlock Holmes klog. Men hvorfor er det, at vi bøjer og føjer mediernes opstillede billede af, hvordan man skal se ud på ens store dag. Hvorfor kan man ikke variere brudemode i magasiner, lad mig nu for helvede se et mangfoldigt udsnit af brude!! Lad os marcher med banner med teksten; TYNDE, TYKKE, BREDE, SMALLE VI VIL SE DEM ALLE!!

Nu skruer vi tiden tilbage til sommerferien, hvor jeg liiiige skulle prøve min brudekjole….. Det skal lige siges, at vi havde hygget os rigtig meget henover sommerEN. Vejret har jo været fantastisk, så det er da blevet fejret med is og spandevis rosé med der tilhørende chips! Nå, men jeg kunne i hvert fald ikke lyne eller trække vejret i kjolen pga. en alko-delle. Så jeg gik stille og rolig i panik…. eller græd som en hysterisk Bridezilla, stoppede akut med rosé og begyndte at løbe.

Men så var det, at jeg kom frem til at det jo ikke er kjole der gør det til en fantastisk dag – Det er kærligheden, gæsterne og mængden af alkohol. Derfor tog mig og min gode veninde i genbrug, og fandt den mest fantastisk brudekjole fra 1970´erne, til den nette sum af 40 kr.!!!!!! Så havde jeg en Egon Olsen plan, hvis den oprindelig kjole ikke passede på dagen, og så var jeg fri for at hive håret af mig selv i frustration, så tog jeg bare den anden på!

Og nu tilbage til håret….. hvorfor var det nu, at jeg skulle have billeder af mig selv fra min bryllupsdag, hvor jeg ikke lignede mig selv? Så derfor fik jeg en tid ved min dygtige frisør, og fik det klippet af…. Aaaarh så kunne man kende sig selv igen!

Øl og kort hår, så kender man sig selv igen!

Jeg bliver bare lidt ked af, at man prøver ihærdigt på at ligne noget man ikke er, bare fordi der er nogle udefrakommende ideologier om, hvordan en brud skal se ud. Man skal føle sig speciel den dag, men jeg mener ved gud, at det vigtigste er, at man føler sig tilpas! For er du tilpas, så kan du nyde dagen.

Jeg håber virkelig, at hvis du læser dette som kommende brud, at du vil tage det til dig, og bare nyd at du er helt fantastisk som du er, og at du skal giften med den mand du (forhåbentlig) vil tilbringe resten af dit liv med.

Nu til noget HELT andet. Selvom vi havde været gift i 5 år, så var der alligevel mange tanker der røg igennem mit forskruede hoved. Der slog det mig pludseligt, at jeg skulle sige ja til den samme pik resten af mit liv, foran alle gæsterne…. Så er det altså for real!!…. Jeg siger bare, hvad andre tænker.

Jeg gik nærmest helt i panik, hvorfor ved jeg ikke. Jeg delte selvfølgelig min panikangst med Mads, hvis reaktion minder om, når børnene gør noget ubevidst sjovt. Han grinede og sagde ”det er så typisk dig, at tænke over det”… Okay ikke lige den reaktion jeg havde regnet med, men igen, han kender mig jo ret godt! Han kunne ikke relatere til tanken, så videre i min søgen, for at tale med nogen om denne tanke. Jeg tænkte, at denne følelse må være en mandeting (det er i hvert fald det, som jeg har set i amerikanske film). Derfor prøver jeg selvfølgelig at spørge et par mænd direkte, om de havde sådanne nogle tanker. De reagere alle på samme måde, at det havde aldrig krydset deres tanker og de var helt sikre og bare glædede sig til dagen…… hmmmmmm, okay så kunne jeg stå der alene, og føle mig dum. Det måtte jo være mig og min absurde tanke, der var noget i vejen med.

mig og min livstid ***

Jeg er en deler, så jeg tænkte alligevel, at det altid er en god ide at tale med sine veninder…. Og hov, så var der flere der tilkendegav samme tanke. Puha, jeg var ikke alene om tanken, det er jo altid betryggende. Og det er også derfor, at jeg deler min tanke i min blog – for sidder du derude som kvinde, og har den samme bekymrende tanke om den samme pik resten af dit liv, så får du her vores konklusion. Hvis man er ret glad for pikken, så kan det jo ikke gå helt galt. Ellers er der jo par, der får det til at fungere på andre og mere åbne måder.

Del endelig dine tanker og oplevelser, gode som dårlige😊

 

2 kommentarer til “Bridezilla og den samme pik”

  1. Hvor er det skøn læsning. Vi endte også på rådhuset og har levet fint med det i snart 23 år. Min svigerinde sagde godt nok til os ved frokosten bagefter at ” i er jo ikke rigtigt gift”. Hmm, jo svarede vi, bare på dem måde vi havde lyst til, hun havde ikke yderligere kommentarer. De er siden blevet skilt, mens jeg stadig lever med den samme pik😘😘 og klager ikke. Knus og forsinket tillykke og god dag. Dorte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *