NU smiler livet!

Nu er jeg tilbage efter sommerferie, hvor min familie og jeg drog til det øde Sverige, til en ødehytte uden vand, el og signal!! Dét gav tid til eftertanke…. Jeg ved ikke om det skyldes tidsfordriv forsaget af inaktiv hjerneaktivitet, eller om det måske var mængden af rødvin! Men mens jeg sad på terrassen og spejdede efter en elg, jeg fik virkelig en snert af en filosofisk tanke, nemlig at livet egentlig er ret smukt

Det slår mig, Mads og jeg har to sunde og raske børn, vi har intet mindre end en fantastisk omgangskreds som vi anser som vores tilvalgte familie. Derudover at Mads og jeg stadig er sammen efter et ordentligt personligt stormvejr. Jeg vil gerne advare, dette er ikke det mest opløftende emne som jeg skriver om i dag. Det er dog et emne som er så enormt vigtigt, og som berører mange danskere – og jeg lover at min historie har en happy ending!

Den skæbnesvanger dag

Jeg stod for godt tre år siden, som jeg har gjort mange gange, og skal give Liva, vores mindste pige, tøj på. Jeg kan ikke. Jeg kan simpelthen ikke! Jeg har en indre kamp i gang mellem min hjerne og krop. Jeg skælder mig selv ud, det er for fanden da bare at tage et eller to stykker tøj fra hylden som jeg står ved. KOM NU SANDI, du skal for f….. bare vælge noget tøj, så Liva ikke skal ligge nøgen på pulsepuden. Men jeg kan ikke! Min hånd vil ikke række ud efter noget. Jeg forstår det ikke, jeg forstår ikke hvad det er der sker med mig. Men jeg kan på ingen måde overskue det valg det er, at finde tøj til min datter. Jeg begynder at græde, og bryder sammen. Mads må komme og overtage påklædningen af Liva, og jeg sidder grædende på gulvet og føler mig som en fiasko….

Billedet viser min hverdag som stress ramt beboende i campingvogn!

Det var begyndelsen på min sygemelding på grund af stress, jeg havde i lang tid ikke lyttet til min krops signaler om, at der var noget der var galt. Derfor måtte min krop slå mig knockout, altså sådan med et blåt øje, blod løbende fra næsen og et brækket ribben agtig, før at jeg måtte lytte efter!

Stress og parforhold

Stress er mere aktuelt end nogensinde. Flere og flere danskere oplever desværre dagligt stress eller stress symptomer. Også denne sygdom påvirker seksualiteten for den enkelte og parforholdet (hvis man er i et). Man ændrer adfærd, og kan tit og ofte ikke kende sig selv. Jeg selv blev til en lille sart dværghamster, der, det meste af tiden, lå krøllet sammen i fosterstilling. Naturligvis gik det derfor også ud over mit og Mads´ parforhold. Hvis jeg ikke græd, skreg jeg af ham (det er i hvert fald sådan jeg husker det). Det er ikke på denne måde, at man vander parforholdets græs.

Jeg havde allermest brug for, at han bare holdt om mig, men også det var svært for mig. For i mit forskruede hoved, så blev et kram efterfuldt af et kys, og det kys skulle føre til sex. Han måtte jo være trængende, for han var jo en mand! (en kende kønsdiskriminerende, men okay) Og mængden var ligesom faldet i takt med, at min præstation kunne strække sig til søstjernemanøvren.

Der er noget paradoksalt i, at når man har stress er man så uovervindelig træt, at man ikke har lyst til sex og intimitet. Sex og den fysiske intimitet kan netop være en vigtig del af rehabiliteringen, da det giver fysisk og psykisk afspænding, og en cocktail af andre dejlige ting. Fysisk nærhed og intimitet kan udløse de helt fantastiske kemikalier som dopamin, endorfin, oxytocin og ikke mindst prolaktin. Er det ikke fantastisk at vi selv kan give os et skud ”lykke”, som kan være med til at gøre os bedre? Det er egentlig utroligt, at lægen ikke bare ordinerer sex, når man kommer ind med stresssymptomer! Selvom det måske er sat lidt på spidsen, er det stadig spøjst at jeg som har viden om emnet, ikke påbegyndte behandlingen med sex og nærvær med det samme!

Kærestetur uden børn under stressperiode!!….

Heldigvis har Mads og jeg altid været gode til at tale sammen, og efter ligge-i-hjørnet-og-ralle-fasen, fandt vi måder hvorpå vi kunne være kærlige og intime. Derudover holdt Mads aldrig op med at give mig krammere og kys uden forbehold, og vi er nu kommet på den anden side, sammen, stærkere og mere sammentømret. Derfor ser jeg frem til at skulle giftes med klippen i mit liv den kommende september, og en af grundende til, at jeg kan sige” livet er sgu da smukt!”

Så mit råd til jer derude, der skulle stå i en situation med en ven, kæreste eller ægtefælle der er ramt af stress. Giv dem et kram og kys, og vær deres klippe og ikke mindst tal sammen. Og læser du dette som stress ramt, så prøv at sætte ord på dine tanker og følelser overfor dine nærmeste.

Har du lyst til at høre mere om, hvordan man implementere seksualiteten i rehabiliteringen eller parforholdet under sygdom, så kontakt mig på 20633639 eller sandi@sundseksualitet.dk.

 

 

2 kommentarer til “NU smiler livet!”

  1. Tak fordi du lader os komme så tæt på din egen situation. Jo, vi er ganske mange som kan gøre nytte af din opfordring.
    – Men hvor er det svært, at komme igang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *